Svar: Uro, overstimulering samt at hæmme et barns udvikling

---

Kære Mette

Det lyder ganske rigtigt som om at Victor er en dreng som udvikler sig i rivende fart - også hurtigere end gennemsnittet og at han måske derfor nogle gange selv har svært ved helt at følge med ... I hvert fald lyder det som om at han mentalt kan have svært ved at følge med den store fysiske aktivitet han lægger for dagen.

Det er okay, det gør ikke noget, men det stiller naturligvis lidt ekstra udfordringer til jer forældre og jeg synes faktisk det lyder som om at I gør det rigtig godt!

Man skal ikke pace børn, forstået på den måde at man ikke skal presse barnet til at gøre ting, som barnet udviklingsmæssigt (både mentalt og motorisk) ikke er parat til. Men man skal naturligvis støtte sit barn i den udvikling som barnet er igang med og man skal ikke hindre ham i at udvikles. Jeres dreng både triller, kryber, kravler og nu er han også begyndt at rejse sig op og stå ved tingene - og det er sådan han er. Det kan og skal I ikke ændre på. I må gå ud fra at han har styrken til at stå, når han trækker sig op og prøver at balancere - også selvom han ikke er fyldt 8 måneder endnu.Der er for mig stor stor forskel på om han selv trækker sig op at stå eller om I stiller ham op - det første er i orden, det sidste er for tidligt :)

Det der er problemet med de små, som gør tingene motorisk hurtigt, er at de mentalt ikke er klar over hvad de gør. Jeres dreng har absolut ingen fornemmelse af at det kan være farligt, at han kan slå sig og har ingen fornemmelse for sin egen formåen eller mangel på samme. Det gør naturligt at I skal være ekstra meget over ham og hjælpe og guide så godt I kan, men det gør også at han naturligt nogle gange bliver frygtelig frustreret, fordi han vil så meget men naturligt stadig ikke mestrer det.

Det er sandsynligvis dette I oplever, når han får kørt sig selv og og har svært ved at finde roen og slappe af - det er dog sandsynligvis en periode og det vil ændre sig igen, i takt med at han bliver ældre og naturligt bedre til flere ting selv :)

At han er begyndt at blive mere angst for fremmede skyldes at han motorisk er så langt ...

---

---

... fremme som han er. De fleste oplever først dette for alvor i 8-10 måneders alderen, fordi det er der børn normalt ofte kravler og derfor fysisk begynder at adskille sig mere fra forældrene. Netop i den periode, hvor barnet øver sig på at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, vil barnet naturligt også være mere tryghedssøgende og søge mere fysisk kontakt med mor og far. Den reaktion I oplever med jeres søn sker altså tidligt, fordi han motorisk er tidligt igang - igen er det naturligt det I oplever :)

Når I oplever at han får kørt sig selv op eller er på vej til det, så kan det være en go idé at køre ham en tur i barnevognen. Ikke lægge ham, for det vil han protestere voldsomt mod, men i stedet sætte ham op og lade ham kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og se på ting I kommer forbi. Siddende i sin barnevogn kan han på den ene side styre selv hvor han vil kigge hen osv. og samtidig virker det beroligende og afslappende for de fleste børn at sidde der - det giver ro på :)

---

---

---

Når I er sammen med familien, så må I prøve at afbryde ham før I tror han er træt og det er her også vigtigt at familien respekterer hans grænser og ikke bare tager ham og løfter ham op mod hans vilje. Lad ham sidde på jeres skød og se på andre derfra og selvom han er skøn og mange gerne vil lege, dikke-dikke osv. så lad ham være. Han må godt få pauser, så det ikke bliver for meget og det er her fint nok at sige "Nu triller jeg lige en tur med Victor, så det hele ikke bliver for meget for ham". Det er okay :)

Når I er hjemme alene kan du måske også prøve at lægge dig med ham på sengen og se om du på den måde kan få ro på ham. Det at ligge tæt kan nogle gange give ham den nærhed der er nødvendig for at han derefter kan slappe af i sin krop og også koble fra mentalt. Du kan om aftenen også prøve at lægge dig med ham i stedet for at gå rundt med ham, så han på den måde lærer at det er sovetid og ikke bliver afhængig af at skulle bæres rundt for at kunne sove.

Jeg håber I kan bruge lidt af mine tanker videre og at det giver jer lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---