Svar: Kræsen baby
Kære Pia
Jeg bliver nu ikke så bekymret, når jeg læser dit brev, hvis det kan være nogen trøst :)
Din dreng spiser jo, det kræver bare at du blander tingene lidt, men ind ryger det og han har også en naturlig lyst til at ville smage på ting. Det er netop dette du skal undnytte og præcis som du har gjort tidligere, prøve at give ham mindre færdiglavet mad og trappe den hjemmelavede mad op.
Han har en alder nu, hvor han må få stort set alt og børn i din drengs alder elsker ofte mad der smager af noget. Du må derfor gerne lave helt almindelige børnevenlige familieretter, som du naturligvis skal mose/blende i en konsistens som han kan kapere. Da han er lidt træt af kartoffelmos og virker til at finde det kvalmende, så drop det i en periode. Giv ham i stedet mos af alle andre slags grøntsager og giv ham så en kartoffelbåd at gnave i selv i hånden i stedet for.
Du kan lave mos af gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder.
Det vil være godt at du begynder med kød eller fisk i mosen og giver dette både til frokost og om aftenen og udgangspunktet er den mad I andre spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det ned i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag.
Han må gerne få pasta med kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier. Ligesom han også må få lasagne, boller i karry, ris med sur-sødsovs, farsbrød, frikadeller, laks med pesto, rødspætte med tomatsovs og parmesan - altså mad som smager og som tager udgangspunkt i jeres mad.
Start hvert måltid med at give ham mad i hænderne, som han selv kan sidde med, så han bliver opmærksom på at nu er det spisetid og så mundvandet begynder at løbe og følg så efter med noget lækkert og smagfuldt skemad.
Du skal ikke være bange for at ...
... give ham noget forkert. Jo mere smagsvariation du kan give ham, jo bedre er det. Du skal regne med at han skal have det samme serveret mange gange, før han vender sig til det og det er helt okay. Selvom han de første 4-5 gange lukker munden, så skal du altså blive ved med at give ham det. Ikke 4-5 dage i træk, for hele tiden stor variation, men over en længere periode, hele tiden tilbyde ham noget som han har fået før.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7-7.30: Tilbydes lidt frugt at sutte på og får derefter en portion havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11:30 Starter med at få lidt ristede rugbrødsbjælker eller lidt agurk i hånden. Får grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller en grøntsagsmos på glas. Suppleres med små brødhapsere som nu, hvis du skønner at han er glad for og parat til dette :) Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30 Tilbydes flaske, hvis han ikke har drukket flasken inden middagsluren. Ellers kan han her tilbydes frisk frugt i hånden, lidt flerkornsgrød med frugtmos og vand af kop.
Aften 17:30-18: Mere familiemad, grøntsagsmos lavet af jeres mad, kød, fisk, ris, sovs. Masser af smag. Tilbydes også her lidt brødskorper, en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål eller lignende at sidde med og gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19
Sen aften 23: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se er det passende med 4 flasker i døgnet og jeg anbefaler at disse ligger aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur - det sikrer normalt barnet mælk/væske nok samtidig med at det giver god plads til og lyst til anden mad om dagen.
Tilsidst vil jeg lige sige at der intet er i vejen for at du har givet din dreng den færdiglavede mad. Han skulle jo også igang med at spise, det er vigtigt ikke at springe det tidspunkt over hvor han er parat. Det du nu skal, er at skrue op for smag og kraft og ned for risgrød og kartoffelmos. Jeg håber ovenstående plan viser dig hvordan :)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.