Brev:

Problemer i børnehaven

Hej Helen

Hm. Min datter Julie er nu 3 år og 8 mdr. Hun er en foretagsom, klog, lille dame, der gerne undersøger tingene - også selvom de ind imellem går i stykker.

Hun vil meget gerne lære og udfordres - og er på mange måder et år længere fremme rent udviklingsmæssigt end sine jævnaldrende ifølge pædagogerne i børnehaven.

I mine øjne har hun meget brug for tydelige voksne, der sætter grænser, men som selvfølgelig også viser kærlighed. Lidt ligesom hendes mor ;-)

Herhjemme har jeg sjældent opdragelsesmæssige problemer af større karakter. Selvfølgelig prøver hun grænser af, men hun holder sædvanligvis hurtigt op, hvis man markerer, at nu er det nok.

Hun kommer nogle gange til at ødelægge ting, men jeg har aldrig en fornemmelse af, at det er for at være ond - det er mere for at undersøge, hvordan tingene nu fungerer. Hvis hun får at vide, at hun skal holde fingrene fra noget, så gør hun det, men hvor det kribler i de små fingre.

Man kan sagtens lade hende være alene i et rum, uden at der sker noget, men i perioder skal man lige have et ekstra øre med.

Når vi er i byen, er der ingen problemer.

I sommers startede hun i børnehaven. Hun kom fra en dagplejemor, der er venner med en af pædagogerne. Julie skiftede pga barsel til dagplejemoren, da hun var lige knapt 2 år - hun gik der altså under et år. De to kom aldrig godt ind på hinanden. Dagplejemoren anså Julie for at være besværlig, og det "rygte" er nok fuldt med i børnehaven.

Det var i hvert fald hurtigt sådan, at når Julie trådte bare lidt til siden, så blev der gjort en stor sag ud af det.

Til slut blev det for meget for mig. Jeg var ved at gå til af bekymring. Hvad gjorde/gør jeg dog galt som mor?. Jeg gjorde derfor børnehaven opmærksom på, at Julie en dag glædestrålende havde fortalt mig, at "i dag har de voksne ikke været sure på mig mor!". Der havde hun gået i børnehaven i halvanden måned. Først reagerede pædagogen negativt, men et par dage efter indrømmede hun, at de nok slet ikke anerkendte Julie så meget, som hun havde behov for, og at de nu så et helt andet barn.

Så langt så godt. Pr. 1. ...

... februar startede der nye børn i børnehaven, der imellem en pige Julie kender fra dagplejen. Straks har Julie (sammen med en anden pige) travlt med at vise pigen, alt det man ikke må i børnehaven - eksempelvis vaske dukkerne i vasken. Det er aftaget noget, og det er nu småting.

Nu er vi så tilbage ved start. Jeg kommer i børnehaven med ondt i maven - hvad har mit barn nu gjort? - og bliver mødt med bebrejdelser.

I morges mødte jeg eksempelvis op. En pædagog spørger surt, hvad vi har tænkt os at gøre ved, at Julie stadig efter ½ år uden dagble (hun valgte selv) jævnligt tisser i bukserne. Jeg svarer, at jeg ikke gør så meget - andet end at have kontakt til kontaktpædagogen omkring det. At det er min klare opfattelse, at Julie tisser i bukserne, når hun er meget træt (sidst på ugen) eller glemmer det. Pædagogen svarer så, at man jo også godt må blive sur på hende, når hun bare sådan sjusker med det. I det hele taget mener pædagogen, at jeg har et barn, der ikke mener, regler gælder for hende.

De siger, at hun er en dejlig pige, og at der også er noget godt i at være selvstændig, men skjult og direkte er der alle de her bebrejdelser.

Jeg VED fra skoleverdenen, hvor nemt, det er, at få sat et prædikat på, om at man er besværlig - at det er barnet, der er noget galt med. Og det, er jeg så bange for, skal ske for mit barn.

Jeg håber ikke, du sidder og tænker, at jeg sikkert er en hamrende naiv mor, der ikke ser sit barn, for hvad det er. For det synes jeg ikke, jeg er. Selvfølgelig skal Julie følge reglerne.

Hvad gør jeg? Jeg tænker at bede kontaktpædagogen om et møde, hvor jeg får forklaret mit syn på tingene. Men hvordan får jeg fortalt dem, at jeg egentlig også synes, de svigter mit barn, når de ikke stiller nogle helt konkrete ting/mål op for hende - og ikke mindst at de ikke holder øje med hende (de sidste to gange, hvor hun har lavet noget, hun ikke måtte, var det forældre til andre børn, der gjorde pædagogerne opmærksomme på det)? Børnehaven er ikke stueopdelt, men fungerer periodevis i grupper (alderssvarende). Der er 67 børn i børnehaven.

Med venlig hilsen
Linda

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: