Svar: Vågner hver time om natten - 7 mdr.
Kære Sanne
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat, vi skifter stilling, drejer om på siden, putter os ind til vores mand/kæreste, sparker dynen lidt af, hiver dynen op om os, retter på puden, vender om på den anden side osv. osv. Vi gør det imens vi sover og ofte registrerer vi det ikke, men vi gør det mange gange hver nat.
Din søn har naturligt også brug for at kunne skifte stilling i løbet af natten, han mestrer det ikke helt endnu og får sig lagt i stillinger som han ikke selv kan komme væk fra. Han har derfor brug for at du hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen, at du lige letter lidt på dynen, putter ham lidt ekstra eller hvad han nu har behov for, for at kunne komme videre i søvnen.
Det er meget vigtigt at man her gør sig klart at det man hjælper barnet med, skal barnet på et tidspunkt kunne klare sig - og gerne indenfor en overskuelig fremtid. Hvis man får givet barnet en vane med f.eks. at få sutten i munden eller få mælk hver gang han vågner og barnet forbinder dette med at komme videre i søvnen, så får man givet sig selv et problem på sigt. Simpelthen fordi man gør barnet afhængig af en voksen, hver gang barnet skifter søvnfase og det er uhensigtsmæssigt.
Så når din dreng vågner om natten, så skal du være meget opmærksom på ikke at putte sutte i munden på ham hele tiden. Han vil fint kunne ...
... sove med sutten i munden, den vil fint kunne ryge ud af munden på ham, men når han så vågner op fordi han sover let, så vil han naturligt søge den og vil ikke kunne sove videre, før du giver ham den i munden igen. På et tidspunkt vil han naturligvis selv kunne finde den i søvne og så er problemet jo løst ... men spørgsmålet er om du vil vente på det ...
Ellers er det en rigtig god idé at du forsøger at hjælpe ham med stillingsskift, evt. en klud ved ansigtet fordi den er lettere for ham selv at få fat i, evt. beroligende ord som "sssh-ssshh" eller lignende - ord fordi de også kan benyttes på afstand :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på at det ikke er alle klynk og bevægelser om natten du behøver at reagere på. Netop fordi han lige nu gennemgår en stor udvikling og samtidig oplever meget nyt i hverdagen (dagpleje, sygdom osv) så drømmer han også mere og vil naturligt godt kunne ligge og småklynke lidt i drømme. Det er her vigtigt en gang imellem lige at trække tiden lidt inden du hjælper ham, for at se om han er i stand til at komme videre i søvnen selv. Er han ikke det, skal du naturligvis være der for ham og lulle ham lidt videre i søvnen - men overveje meget hvad vaner du giver ham :)
Jeg håber at ovenstående forklaring fortæller lidt om hvad det er du oplever lige nu og hvordan du kommer videre.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.