Svar: Gang i amningen igen
Kære A
Det gør mig oprigtigt ondt at høre, at du ikke har fået amningen igang, når det er så stort et ønske for dig. Jeg er meget ked af at høre, at ingen omkring dig, hverken sygeplejersker eller sundhedsplejersker har kunne hjælpe og rådgive dig som du føler og har følt behov for ...
Man kan gøre rigtig mange ting for at få din amning til at køre og da du fortsat ammer og din datter dier kortvarigt hos dig, så er løbet faktisk ikke kørt. Man vil godt kunne arbejde på at få din mælkemængde øget og få en bedre amning etableret. Men det kommer til at kræve en stor indsats og du skal naturligvis overveje, hvor meget energi du vil bruge på det.
Det er jo et eller andet sted vigtigt at du har mulighed for også at nyde tiden med din datter og det er smadder synd, hvis du ender med at bruge de første måneder af hendes liv på at kæmpe for amning i stedet for at bruge tiden sammen med hende ... Modsat, har hun jo heller ikke behov for at du sidder og græder, fordi du ville ønske at du ammede mere og at du derfor måske næsten føler afsky, når du giver hende en flaske.
Der er mange faktorer som spiller ind på at få amningen til at fungere. Det kræver at din datter vil die hos dig og at hun dier med god teknik. Hun skal altså kunne arbejde med brystet og dit bryst skal også være eftergiveligt og brystvorten til at få fat i for hende.
Så skal I have ro omkring jer og hun skal lægges til så meget som muligt. Det er hyppigheden af amning, der øger mælkemængden og det betyder at det giver mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time.
Din datter er den bedste til at stimulere dit bryst, men da hun ikke kan ligge ved brystet hele tiden, men jo også skal lege, pludres med, sove osv. så vil det være nødvendigt at du imellem amningerne af hende, stimulerer dit bryst med en brystpumpe. Gerne en elektrisk som du kan leje hos Falck eller i de større babyudstyrs-forretninger. Det er meget vigtigt at det er en maskine med et ordenligt sug og at suget passer til dit bryst i størrelsen og sidder korrekt på, netop for at undgå sår og rifter.
Du kan malke ud imellem amningerne, men du kan med fordel også sætte dig og malke ud på det ene bryst imens hun spiser af det modsatte bryst. Det at få stimuleret begge bryster samtidig kan øge mælkemængden ekstra meget. Den udmalkede mælk vil hun naturligt kunne få på flasken efter amning, så det ...
... er mere og mere din mælk der fylder hende op og mindre og mindre mme.
Brug af forskellige ammestillinger er vigtigt, fordi din datter stimulerer brystet forskelligt alt efter hvordan hun lægges til. Det er vigtigt at du får hvile i løbet af dagen og det er vigtigt at du får mad og drikke, kommer i bad og i det hele taget når at tænke lidt på dig selv. Det er vigtigt at du ikke går rundt på bare fødder men sørger for at have varme strømper og gerne sutsko på indenfor. Også ude, bør du ikke blive kold.
Det kan være en fordel at amme eller bruge brystpumpe sen aften, nat eller meget tidligt morgen, da du producerer mere af det mælkestimulerende hormon om natten.
Man kan også få medicin, der kan hjælpe, men dette er ikke første prioritet - først skal du igang med stimulation med brystpumpe og din datter ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For mange kvinder er det en stor sorg ikke at kunne amme og det tager tid at komme sig over dette. Det giver et stik i hjertet hver gang man ser andre kvinder sidde og amme deres børn og sådan er det - det skal du leve med. Det tager tid og det er vigtigt at du ikke melder dig ud af mødregruppe osv. fordi du er bange for hvad de andre tænker eller mener, når du opdager at du ikke ammer ... Du er ganske givet ikke den eneste som i gruppen giver flaske og hvis du er, så fred være med det.
Det er altid lettere at komme igennem et dårligt ammeforløb, hvis man føler at man har forsøgt alt. Hvis man ligesom har prøvet det hele og det bare ikke kunne lykkes, så er der jo ikke så meget andet at gøre og så må man acceptere det, selvom det er hårdt. Men hvis man som dig, føler at det skyldes manglende vejledning og hjælp, så er situationen jo en anden. Så vil tanken om "hvis bare jeg havde vidst ..." jo dukke op igen og igen.
Det vil normalt blive lettere at acceptere flasken, når man begynder at lægge mærke til hvor godt ens barn trives. Hvor glad og tilfreds hun er, når hun har spist. Hvor godt hun sover osv. Det er sandsynligvis det far kan se og det er derfor han ikke forstår, hvorfor amningen betyder så meget for dig - det vigtigste er jo at lillepigen har det godt og det har hun. Men du skal som mor, naturligvis også have det godt og går du rundt og er ked af det, ja så påvirker det hele familien.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre på vej, pas rigtig godt på hinanden alle tre :)
Knus herfra og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre