Svar: Opdragelse - bordskik - 15 mdr.
Kære pigens mor
Jeres datters udforskningstrang er stor og det er et eller andet sted vigtigt ikke at hindre hende i at mærke og opleve verden på mange måder - præcis som du skriver, det er naturligt at hun har brug for at mærke, hvordan det føles når maden smattes ud imellem hænderne ... Men der skal naturligvis også være en grænse og det har hun også brug for at undersøge. Hun har brug for at lære, hvad det hun gør, gør ved jer og I skal som forældre naturligvis lære hende at der er visse regler der skal føles - også selvom det ikke altid går lige efter hendes hoved :)
Når I sidder ved spisebordet og hun begynder at lege mere med maden, end hun spiser, så vil jeg anbefale at I i første omgang prøver at motivere hende til det I gerne vil have "ind i munden skat, mmm smager godt, ind i munden". Så hun på den måde får at vide, hvad I vil hun skal.
Det er også vigtigt at maden serveres adskilt og at hun ikke får meget store portioner af gangen, fordi det er svært for hende at overskue og når hun mister overblikket, så er tendensen til at lege med maden i stedet for at spise den, større.
Det er naturligt at hun har lyst til at mærke fornemmelsen af det klistrede mellem fingrene. Det er sjovt at putte maden op i glasset med mælk for at se hvad der sker, når de flyder. Det er fascinerende at vælte glasset og se mælken løbe ned på gulvet og det giver en rigtig god lyd at banke tallerkenen i bordet eller skubbe den ud over kanten med et ordenligt brag.
For at imødekomme hendes lyst til at undersøge "klister, væske og larm" så er det vigtigt at få tilfredsstillet disse behov uden for middagsbordet. Det kan være ved at lade hende sidde med en bolledej i hænderne, ved at lade hende lege med sand og vand, masser af legeting i badekarret og så har hun måske lyst til at lege med en tromme eller et simpelt hammerbræt. Hvis hun leger med disse ting uden for bordet, så er sandsynligheden for at hun ikke behøver gøre det ved middagsbordet større ... :)
Hvis hun gentagende gange smider med maden eller klasker ...
... hånden i tallerkenen, så må I naturligvis gerne sige nej og det er her vigtigt, at lade en handling følge med. Det betyder at I fjerner tallerkenen, eller fjerner hende, fordi måltidet nu er slut. Det hjælper hende til at huske det, når måltidet afbrydes på den ene eller den anden måde. Hvis I fjerner tallerkenen og hun så tydeligt bliver ked af det, fordi hun rent faktisk gerne vil have sin mad, så giver I hende naturligvis tallerkenen igen med besked om at spise maden. Gør hun det så igen, ja så er måltidet slut og hun får tørret sine fingre og mund og kan så lege i stedet :)
Børn i jeres datters alder handler impulsivt og lystbetonet og det betyder at hun ikke kan træffe valg. Hvis du spørger om hun vil have pære eller banan og hun så peger på pæren, så kan du være sikker på at hun 2 minutter efter hellere vil have banan. Prøv derfor at minimere hendes valgmuligheder, tag beslutninger for hende og har du overvejet din beslutning og mener det er sådan det skal være, så hold fast i det.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres datter skal også lære at tackle den frustration hun mærker, når tingene går hende imod og ikke bliver som hun gerne vil. Når tingene går hende imod, så har hun adrenalin i kroppen og det virker lidt ligesom ild - hvis man puster det til flammer det op, hvis man lader det være går det ud. Når jeres datter bliver frustreret og ked af det, så er det vigtigt at I kan bevare roen og viser hende at det er okay. Sæt gerne ord på "ssååå, bliver du bare så ked af det, sååå skatterpige", det at hun føler I forstår det, får hende til at slappe af. Hvis i derimod f.eks. går fra hende, ignorerer hende eller skælder hende ud "hold op med at være så hysterisk!" eller lignende, så føler hun sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre.
Så jo mere I kan lytte, vise hende at I forstår det er svært at være hende, at I gerne vil hende og gør dette samtidig med at I naturligt sætter grænser for hvad I vil og ikke vil være med til, så kommer i på sigt rigtig langt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre