Svar: Ændre på at komme ind til forældre om natten
Kære Noahs mor
Tak for dit brev og alle dine fine tanker og gode overvejelser. I princippet tænker jeg at I kan gøre alle de ting I foreslår, det vil sandsynligvis virke det hele. Der er jo rigtig mange måder at gøre tingene på og hvordan man vælger at gøre det, afhænger helt af hvordan man ser det som forældre.
Der er ingen tvivl om at jeres dreng søger jeres nærhed og tryghed når han vågner og at han et eller andet sted godt ved at han får det, naturligvis, sådan skal det være. Men der er derfor også lidt 'vane' ind over og derfor kan I som udgangspunkt godt forsøge om ikke det er muligt at få ham til at sove videre i egen seng igen, når han vågner. Hos bedsteforældrene sover han jo igennem uden problemer - det viser jo at han godt kan, selvom det naturligvis også kan være tilfældigt, da det sikkert kun drejer sig om en enkelt nat ...?
Men hvorom alting er, så er børn i 2 års alderen naturligt mere tryghedssøgende og drømmer også mere om natten. Når han vågner af en drøm, så søger han altså jer og ligeså snart han mærker jeres nærhed og trygheden, så sover han roligt videre.
Alternativet til at ligge mellem jer i sengen, hvor pladsen er for trang, kan være en madras på gulvet i soveværelset. Han oplever at kunne komme ind til jer og få den ekstra tryghed, men han ligger stadig for sig selv og det kan på sigt være lettere at komme fra en madras i soveværelset og ind på eget værelse igen. En madras kan altså være en løsning i stedet for at udvide jeres nuværende seng.
Mange forældre bruger metoden med at opholde sig på børneværelset, for netop at være der, når barnet vågner op og det fungerer for mange rigtig godt. Personligt ville jeg nok have det lidt svært med at skulle flytte soveplads for at få mit barn til at sove ... men hvis det fungerer og der er tale om en kort periode, så er det helt fint med mig.
At flytte ham tilbage til egen seng igen er bestemt en mulighed, som I kan forsøge jer med. Det virker faktisk nogle gange. Det hænger sandsynligvis sammen med at barnet ofte ikke husker at være vågnet om natten og være kommet ind til forældrene, så når barnet flyttes tilbage og derfor vågner i sin egen seng om morgenen, så forbinder barnet naturligt det med at have sovet i sengen hele natten. Det kan derfor nogle gange gøre, at man har lettere ved at få barnet til at blive der, når det vågner om natten ...
Og så tænker jeg at man ikke skal "gennemtvinge" noget - tvang er ikke så godt i ...
... forhold til at få skabt gode søvnvaner :) Men, når han vågner og I gerne vil have ham til at sove videre på værelset, så kunne I forsøge i første omgang at lægge ham ned, putte ham og holde ham i hånden osv. Hvis han, som I beskriver det, allerede står op, parat til at komme op og tydeligvis ikke vil lægge sig ned i sengen, så kan I tage ham op i jeres favn. Hvis I har en gammel lænestol eller andet, som I kan stille på værelset midlertidigt, så kunne I sætter jer lidt med ham der, puttet godt i dynen, berolige ham og selv om han så peger på døren og viser at han vil ud, så siger I stille og roligt "vi skal ikke ud nu, vi sidder lige her og putter, nat-nat" så han mærker at I er der for ham, men han skal sove og skal være på sit værelse. Når han så sover, så flyttes han tilbage i sengen og sover videre. Det kan prøves.
Og ja - på et tidspunkt vokser han fra det ... :)
Og du har ret i at det er ganske udmærket at forsøge at få ham til at sove videre i sin egen seng om natten, men på en tryg og god måde. Der er her naturligvis også forskel på om han vågner kl. 24 eller kl. 05 ... Men da han ikke kender klokken, så vil han naturligt ikke skelne imellem dette :)
Det lyder ikke som om at dagssøvnen er problemet her, han lyder til at sove godt om dagen og lyder til at have en god evne til at regulere sit søvnbehov generelt. Det handler om tryghed og behov for jer - og så en lille smule om vane :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En åben seng bør han få, når han begynder at klatre over kanten af tremmesengen, for at komme ind til jer. Når han begynder at forcere sengens tremmer, så er det af sikkerhedsmæssige årsager godt at give ham en åben seng. Det lyder ikke helt som om at det er nu ... De fleste børn er 2½-3 år, når de skifter til en større og åben seng.
Der er dog ingen tvivl om at en åben seng vil gøre, at I ikke behøver stige ud af jeres seng om natten. Han vil naturligt komme ind til jer med sin bamse og dyne fuldstændig ligesom nu ... Endnu en grund til måske at vente lidt. Men igen, en åben seng vil også give jer mulighed for at sidde hos ham eller lægge jer sammen med ham i hans seng, når og hvis han vågner om natten og derved få ham til at sove videre, hvorefter I så kan trisse ind i jeres egen seng og sove selv ...
Altså rigtig mange overvejelser frem og tilbage og ikke nogen fast måde at gøre tingene på. Men jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, til at finde en god løsning for jer :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.