Brev:
Storebror forstyrrer amning og leg
Kære Helen
Jeg skriver til dig nu med et spørgsmål angående vores ældste søn på 3 år til marts.
Han er og har altid været hvad man kan kalde en god dreng, og med gode mængder af både frækhed og rolighed. Han er en følsom dreng som, hvis nogle andre børn f.eks. tager noget fra ham (store, som små) så græder han i stedet for at tage det igen og er meget kærlig overfor de fleste- især voksne.
Nu er han så blevet storebror for 4 mdr. siden og det har han faktisk taget rigtig flot og vil stadig gerne både kysse og kramme lillebror mm. Man kan dog mærke (nok også pga. alderen)at der bliver prøvet grænser af og da jeg er alene med dem nogle dage, da far har lange vagter, kan det være svært ikke at skælde ud og jeg er nogle gange i tvivl om hvad jeg skal gøre.
Når jeg f.eks. ammer siger jeg til ham at lillebror lige skal have lidt ro så han må ikke sidde el stå lige ved siden af og snakke (så vil den lille ikke spise, men se på storebror). Nogle gange er det i orden og han leger lidt men mange gang skal der hoppes i sofaen og leges bag min ryg mm og jo mere jeg siger stop og skælder ud jo sjovere bliver det (ved jo godt at det er for at han kan få opmærksomhed også).
Nogle gange kommer jeg derud hvor jeg kommer til at sige at han ikke er en sød storebror eller at han ikke er sød ved lillebror fordi han ikke kan få lov at spise i fred og så får jeg bare så dårlig samvittighed fordi at det jo nok ikke lige er det der hjælper allermest.
Vi er begyndt at sætte ham op på hans stol når han gentagne gange ikke vil høre efter eller driller alt for meget (lidt i stedet for at han skal ind på sit værelse hvilket jeg ikke har det godt med) og det bruger jeg også nogle gange i amme situationen hvis han bliver ved at drille.
Først syntes han det er ”sjovt” og prøver at kravle ned hver gang jeg går men hvis jeg så bliver stående bag ham så han ikke kan komme ned (har forinden selvfølgelig fortalt ham at han lige må sidde der fordi jeg ikke vil have ...
... at han eks. driller og må komme ned når han stopper med det eller rydder op eller hvad det nu er) så ender det med at han bliver ked af det og græder og så bliver jeg også lidt ked af det fordi jeg bliver i tvivl om det er det rigtige jeg gør eller om jeg kan gøre noget andet (ved dog ikke hvad det skulle være for lillebror skal jo have ro til at spise og jeg kan ikke gå et sted hen uden at storebror kan komme med.
Har du et forslag til dette??
Så er der en anden ting ang. hans leg. For det første vil han rigtig gerne have os til at lege meget med ham, det er dog blevet lidt bedre og han leger også selv af og til. (er rigtig god til at lege selv når vi besøger venner eller i dagplejen). Men han har det rigtig meget med at sige f.eks jeg er den og så er du den og så skal vi(de voksne) sige hvad den ene og den anden siger, lidt ligesom hvis man fortalte en historie.
Det kan også være situationer som enten er sket eller noget man kan forestille sig kunne ske, hvor han så hele tiden siger hvad sagde jeg så, hvad siger du så og hvad siger jeg så osv. Jeg syntes i starten det var meget sødt men tænker om vi skal prøve at stoppe det lidt, hvilket jeg allerede gør, men det føles lidt ligesom om at det er mig der skal bruge hans fantasi og ikke ham selv.
Tænker om det udspringer af at vi trods lillebror som har krævet lidt ekstra her i starten, bruger meget tid med ham og før lillebror kom og når han og jeg var alene hjemme har jeg også brugt meget tid på at snakke med ham og haft tid til at ”køre med” på hans leg fordi der ikke har været andre at snakke med.
Det er ikke fordi det egentlig er et kæmpe problem vil bare godt vide om vi skal stoppe det lidt for at han selv kan prøve at få en rolle leg i gang hvor det er ham som leger de forskellige personer og siger hvad de forskellige nu engang skal/vil sige..
Håber du kan hjælpe os lidt med ovenstående og tak ellers for en rigtig god brevkasse med mange gode svar.
Mange hilsner fra
"moderen"
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.