Brev:
Kamp ved måltider, udvikling og opdragelse
Kære Helen
Håber du har fået skrevet en del til den kommende bog - det lyder rigtig spændende og jeg glæder mig til og se den på "gaden" :-)
Vores datter er netop rundet 1 1/2 år - sikke en alder, hvor er hun dog sjov og iagttage med de ting som hun gør, efteraber vores færden og vil være med til og kunne det som hun ser vi gør - men det er også en meget krævende alder på godt og ondt - ihvertfald her i huset :-)
Jeg har mange tanker i hovedet som jeg har brug for en guideline til og få styr på - jeg skal prøve og lave et struktureret brev, så du kan finde hoved og hale i det.
Vi har store udfordringer for tiden ved spisesituationerne. Det er en kamp at få hende op i sidde i sin højstol (vi har taget bøjlen af, det sidder hun også uden i vuggestuen). Hun VIL ikke sidde der, hun er irriteret, vrider sig, vender siden til osv - et rigtig cirkus. Vi fortæller hende ved at pege på hinanden at "far sidder i stolen" & "mor sidder i stolen" osv... og man skal sidde ved bordet og spise dejligt mad osv osv - men lige meget hjælper det, hun gider ikke hverken sidde der eller vil/kan ikke forstå at det er sådan det er.
Når hun sidder med f.eks siden til - siger vi hun skal sidde pænt og hjælper hende på plads, men så laver hun flitsbue og vil ned - hvad gør vi forkert? Vi prøver meget på og skabe en god stemning ved bordet og hygge os, det er jo den eneste tid på dagen hvor vi alle 3 kan sidde sammen og spise efter en dag på arbejde.
Hun har sin egen gaffel og sidde med og kan godt mestre og selv stikke i maden (altså når hun engang imellem gider). Når hun har lavet en scene et par min, spørger vi hende om hun skal ned og ikke have noget og spise og det tilkendegiver hun at "forstår". Jeg har lidt svært ved og gennemskue hvor meget hun egentlig er bevist om - jeg tænker om vi skal lave en "kold tyrker" og simpelthen ikke give hende noget mad hvis ikke hun vil være med til bords - det synes jeg bare er så barskt på en måde hvis ikke hun er stor nok til og forstå det.
Hvis hun får et stykke brød, kiks eller andet og tuller rundt med på gulvet er der ingen problemer, men det er jo ikke måde og indtage maden på på sigt. Og sulten må hun jo være bare engang imellem. Vuggestuen nævner at hendes appetit ikke er så stor for tiden, og hun piller for det meste pålæg af brødet og spiser kun det.
Lyder det som en spiseforstyrrelse?
Om aftenen inden sengetid laver jeg en tallerken med lidt brød, riskiks eller andet og vi sidder i sofaen og hygger med det (hun skal jo have lidt og sove på hvis hun ingen aftensmad har indtaget).
Er det os selv der har skabt problemet fordi hun får lov til og spise andre steder end i stolen? - Ved måltiderne spiser vi altid ved bordet, men har synes at en lille snack var ok at gå rundt med eller sidde i sofaen sammen med os. Hun sidder også uroligt på stolen i vuggestuen, men de fortæller at der er en del børn for tiden som er urolige ved bordet og det smitter af på de andre. Men synes bare jeg fornemmer at hun ikke har "ro" nok til og sidde og koncenterere sig om noget ret længe af gange, hun er hele tiden videre til noget andet.
Når vi tager hende ned fra stolen, går hun straks over og henter et stykke legetøj og vil op til os og så skal vi lege. Vi forklarer hende at det kan vi ikke da mor og far skal spise færdig, men hun forstår det ikke og bliver ved og ved.
Hun vejer 11,7 kg så hun er i fin form. Hun er dog syg i disse dage med feber, forkølet og hoster meget og spiser stort set ingenting, men drikker fint masser af vand - hun har tabt sig 500 gram på 4 dage - er det normalt ved sygdom ? Synes det virker lidt voldsomt.
Vi tager hende med i madlavningen, hun får lov og sidde på køkkenbordet mens jeg f.eks ...
... skræller kartofter - ofte der får hun lidt og gnaske på - en gulerod, rød peber eller majs/ærter - den fungerer også fint - specielt fordi hun ved "ulvetimen" ikke gider og underholde sig selv og konstant står og hiver en af os i benene og vil op på armen og ned igen osv - når hun kommer ned igen vil hun op......... osv osv.
Hun virker generelt lidt irriteret for tiden over noget - det er somom intet er godt nok. Hun pjevser meget, hænger os i benene, græder så snart jeg bare vender ryggen til og hun løber
konstant efter mig (er meget morsyg). Hun gider ikke sidde og lege selv - men så snart en af os sidder sammen med hende er alt godt:-) - Omkring det og lege, er det helt almindeligt at børn i denne alder har svært ved og koncenterere sig længere tid af gangen?
Vi kan sidde med en bog - jeg forsøger og fortælle hvad der er på billederne, men hun blader løst i siderne og gider ikke rigtig høre hvad jeg fortæller - hun peger meget på siderne, men bladrer ligeså?hurtigt videre igen. Efter et par min. gider hun ikke bogen mere og vil noget andet - hun virker rastløs og ved ikke helt hvad hun vil - jeg tænker selvfølgelig om det er os der stresser hende - fordi vi ikke kan sidde hos hende døgnet rundt - vi er jo nødt til og lave lidt ting i huset, madlavning, tøjvask osv.
Man tænker jo altid som forældre - "hvad gør vi forkert" og påtager os altid skylden for at det er os der har skabt problemet. Når jeg tænker fornuftigt ved jeg jo også at det ofte handler om udvikling, og hun må jo også have lov til og være frustreret ligesom os voksne nogle gange er :-)
Når jeg har hentet hende i vuggestuen, sætter vi os som regel ved bordet og hun bliver tilbudt en banan eller andet - men her har vi igen problemerne med stolen. Bagefter sidder vi gerne en halv times tid på gulvet og leger lidt - hvad hun har lyst til, læse en bog eller andet.
Jeg føler det er meget på hendes præmisser - altså kun når hun VIL tingene at det lykkedes. Hun er meget selvstændig og det virker til at vil gå sine egne veje og bestemme selv - det er jo også fint nok når hun bliver større og have denne gave men lige nu synes jeg det er lidt op ad bakke. Når jeg henter hende i vuggestuen og vil give hende en krammer - vrider hun sig væk og løber rundt og driller - og ja sådan er det nok bare - men man forventer bare nogle gange samme gensynsglæde som man selv har når man glæder sig til og se hende efter og have undværet hende hele dagen.
Jeg ved hun er glad for at blive hentet, men kan bare ikke vise det...... er det mig der kræver og meget af hende udfra hendes alder ?? Jeg synes jo hun forstår rigtig meget af hvad vi siger til hende og hun er rigtig hjælpsom med og dække bord, hænge vasketøj op - det hygger vi os med og hun nyder og kan hjælpe mig.
Synes også det er svært og vælge sine kampe med omhu - nogle gange er det så meget lettere og give efter for hendes vilje - så undgår vi gråd, flitsbue osv - men det er jo for hendes eget bedste at vi sætter grænser og opdrager hende, men det er hun nok lidt for lille til både og se og forstå :-), men det er så hårdt og se den lille pige blive så ked af det over en lille ting - f.eks at hun skal have jakke på før vi kan gå udenfor - det gider hun bare ikke og protesterer voldsomt. Er det fordi hun intet sprog rigtig har endnu at hun kun kan vise det med kropssprog at hun er uenig i det vi mener hun skal gøre ?
Hold da op et langt brev, jeg håber du kan finde hoved og hale i det :-) - Det er dejligt og få "frit" afløb for sine tanker, og dine ord plejer altid og give lidt ro og mulighed for at se tingene lidt fra oven af når man selv er kørt lidt fast i rutinerne.
Tak for dejlig brevkasse, glæder mig til og høre fra dig.
Hilsner L´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.