Svar: Kostplan - 6 mdr.
Kære Tvillingemor
Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som nogle skønne unger og som om at det går rigtig fint med at være en familie på 5.
Nogle børn drikker ikke mere end 500ml mme dagligt og selvom det er noget mindre end deres udregnede behov, så trives de, tager på og udvikler sig rigtig godt. Her må man gå ud fra, at de bare er super gode til at optage næringen af det de får og derfor ikke mangler noget :)
De vil naturligt være dækket ind med jern, når de får mindst 400ml mme dagligt og behøver ikke jerntilskud ved siden af. Men stille og roligt skal du jo igang med lidt kød og fisk i deres grøntsagsmos og maden skal varieres mere og mere, så de af den vej, også begynder at få vitaminer, protein, jern og andre gode ting.
Du kan prøve at skifte lidt mellem de forskellige typer af mme, for at se om de bedre kan lige noget noget. Børn der bliver ammet vil naturligt opleve smagsvariation i deres mors mælk, men børn der får flaske får samme smag i månedsvis. Derfor kan man godt med fordel skifte mellem produkterne, for at barnet ikke kører træt i at få mme ... Det er naturligvis også rigtig godt, at du bruger mme i grød og mos, så du på den måde får sikret dem lidt ekstra :)
Med den alder de har må de få stort set alt og det er vigtigt at variere deres kost så meget som muligt. Jo mere variation du kan give dem, jo bedre forebygger du kræsenhed senere hen. Også konsistensen ændrer sig nu og det vil være rigtig godt at give dem f.eks. havegrød som morgenmad, ligesom kød og fisk vil give struktur i grøntsagsmosen.
Det vil også være rigtig godt at du begynder at tilbyde dem lidt mad i hånden som de selv kan sidde med. Det kan f.eks. være ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem), agurkeskiver eller lidt frisk blød frugt som de kan sutte saften ud af - f.eks. en appelsinbåd eller en båd af blomme.
Det at sidde med noget i hånden, vil stimulere dem mundmotorisk og vil give dem oplevelsen af at mad smager forskelligt. De vil nyde det, også for deres måske lidt ømme gummer i denne alder :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06/07: Vågner og får flaske
Sen morgen 8.30: Tilbydes lidt havregrød, evt. med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til ...
... formiddagslur og flasken kan her springes over
Frokost 11: Grøntsagsmos og du begynder med lidt kogt kød eller fisk i mosen, giv dem gerne ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på og du må også gerne give lidt frugtmos til dessert. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur. Det gør ikke noget at de ikke tager så meget, lidt har også ret og når de ikke har drukket flaske formiddag, vil de måske tage mere her.
Eftermiddag 15-16: Flaske og tilbydes her lidt frisk frugt i hånden at sutte på, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, de må gerne få lidt sovs og laver du f.eks. lidt kodsovs, hvor kødet har stået og små simret på panden i tomatsovs, så må de gerne få lidt af dette. Tilbydes igen brødskorper, agurk eller andet st sidde med og gumle på. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten kl. 19-19.30. Du kan jo ikke tvinge dem til at drikke mere end de vil, men flasken bør tilbydes og så må du gå ud fra at de melder sig, hvis de har behov for mere.
Sen aften: Evt. flaske, de fleste børn vil kunne spise mere eller mindre i søvne. Hvis børnene ikke melder sig og bare sover og de spiser meget lidt her, så fred være med det så må du stole på at de ikke har behov for mere. Det sker dog, at børn naturligt begynder at søge flasken her, netop i takt med at flaskerne om dagen forsvinder og der sættes mere skemad ind. Væske behovet skal jo stadig dækkes og derfor vil en del børn begynde at vågne og søge flasken her, selvom de ikke har gjort det tidligere. Hvis de gør det, skal de naturligvis have den :)
I skal ikke give dem mere end 1 dl. grød eller mos af gangen netop for at levne plads til mælken fortsat. Det er vigtigt ikke at fylde dem med store mængder skemad, også selvom de godt kan spise mere - I er hos jer nødt til at holde lidt igen med den faste føde, for at de stadig får deres mælk. Det er også vigtigt at I giver dem vand sammen med maden, så de får deres væskebehov dækket. Det er ikke kun et spørgsmål om at de skal have mælk, de skal også have væske.
Soverutinerne er meget fine og helt alderssvarende, her ligner min dagsplan jeres :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :) Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.