Svar: Meget aktiv og rokkende baby
Kære Louise
Dejligt at høre at det går bedre hos jer :)
Hvad er det da for noget, at sige hun ligner en der har DAMP - det vil da slå enhver mor ud af kurs!
Det er fuldstændig normalt at børn i din datters alder sidder og rokker!!
Når børn i 9 måneders alderen sover, vil man ofte opleve at de sover meget uroligt, de lægger sig op i kravlestilling, rokker frem og tilbage og græder frustreret. Det er faktisk mere normalt, at de gør det, end at de ikke gør det. Man kalder det head-banging, når nogle børn gentagne gange lægger sig op i kravlestilling og banker hovedet ind i sengegavlen.
Barnet kan også ligge og slå med hovedet fra side til side eller sparke meget kraftigt med benene i søvne, det kan se voldsomt ud og man kalder det for head-rolling. Det er også helt normalt.
De fleste forældre vil opleve, at deres barn også opfører sig "rokkende" om dagen. Når der f.eks. spilles musik, vil børn naturligt sidde og rokke med kroppen i takt til musikken. Faktisk rokker barnet ofte også meget i de perioder, hvor tænderne bryder frem, hvor de lærer at stå og begynder at gå.
Og så er der også børn der vokaliserer deres rytmiske rokkende bevægelser – så selvom barnet sover let, så kan barnet godt sige lyde som uuhhhuuhh eller uummuumm, og nogle børn vil også tage fat i tremmerne i sengen og sidde og vippe og rokke imens de holder fast. Om dagen vil man også kunne se barnet sidde og rokke imens det brummer, det kan se bekymrende ud, men er det meget sjældent. De fleste børn med rokkende bevægelser er sunde og raske, og ...
... det er en del af den udviklingsfase, de går igennem på dette tidspunkt.
Med hensyn til temperament, så er det ofte netop i 9-10 måneders alderen at man rigtigt møder dette for første gang. Det er ikke usædvanligt at forældre fortæller at de ser deres barn reagere så temperamentsfuldt, at de står og tænker "hvem er dog den lille pige?" fordi de pludselig ser sider af hende, som de ikke har set før ...
Hun er hjernemæssigt meget umoden men forstår en del af det I siger til hende, uden dog selv at kunne gøre sig særlig forståelig. Det er naturligt frustrerende og hun kan veksle mellem glæde og gråd på et splitsekund. I forhold til hendes alder, er det rigtig vigtigt at være der for hende, give hende masser af fysisk kontakt og nærhed.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ønsket om selvstændighed og den spirende egen vilje og temperament ses ofte ved måltiderne, hvor barnet lukker munden sammen for skeen, som udtryk for at ville spise selv. Det ses også ved puslebordet, hvor hun tydeligvis ikke vil ligge og derfor protesterer voldsomt. Det hanler om at mødes, at lytte. Det er ikke det samme som at give efter, men i stedet at sætte sig ind i, hvad det er barnet forsøger at kommunikere ud. Et barn der føler sig forstået og imødekommet vil forstå og imødekomme andre.
Så hvis hun protesterer overfor skeen, så skal hun have mere mad hun selv kan spise, hvis hun protestere mod at blive skiftet på puslebordet, så kan man i en periode lade hende stå op og få en bukseble på.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og at mit svar i dag giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.