Svar: Vil ikke ammes om natten
Kære lillepigens mor
Det er helt okay at din datter nu kun ammes 1 gang dagligt, nemlig inden hun bliver puttet til natten. Jeg synes ikke du skal kæmpe for at få hende til at die hyppigere, det er fint at hun selv siger fra og du kan bibeholde den ene amning dagligt ligeså længe I begge har det godt med det.
Du bør fortsat give hende jerntilskud, men derudover vil det også være rigtig godt at bibeholde de ca 200ml mme, som hun får i sin morgen- og natgrød. Derudover kan hun få sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen og så skal hun naturligvis også fortsat drikke vand, for at få sit væske behov dækket.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med mme, sødmælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur, sover ca 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tunsalat og lignende. Kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg og lignende. Må også stadig gerne suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Puttes til middagslur sover 1½-2 timer
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, ...
... revne æbler, banan, rugbrødsdrys mv. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Almindelige børnevenlige retter med hakket kød, sovs og milde fisketyper. Sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød lavet med mme til natten
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun vågner og virker tørstig kan du give hende lidt vand, men afviser hun er det helt fint. Du må tro på at hvis hun afviser brystet, så har hun ikke behov :)
Det er helt naturligt for hendes alder at hun sover uroligt og får sig lagt i stillinger hun ikke kan komme væk fra. Du må derfor forvente at hun har brug for hjælp til stillingsskift, en beroligende hånd osv. i løbet af natten. Start i dagpleje giver rigtig mange nye oplevelser og alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme, når hun sover.
Derudover er bare det at være afskilt fra dig i løbet af dagen en stor udfordring og gør naturligt at hun er lidt mere tryghedssøgende - især om natten, hvor roen skal falde over hende. Det er en periode, som går over igen i takt med at hun vender sig til den nye hverdag og også bliver mere og mere mobil og selv kan vende og dreje sig og lægge sig i en stilling som for hende er rar at sove videre i :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.