Annonce

Annonce

Svar: Sover ikke om dagen - 2 mdr.


15. februar 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Tillykke med den lille dreng og velkommen til :)

Din dreng er stadig så lille og ny, at han er meget selvregulerende omkring søvn. Det er derfor for tidligt at arbejde på en egentlig rytme, men det vil være rigtig godt at du bruger sut, klud, beroligende ord, kærtegn, vugger ham osv. som du også forsøger nu. Jeg vil også anbefale dig at du svøber ham.

Han har et naturligt behov for nærhed og tæt fysisk kontakt og det er rigtig fint at du ammer ham og supplerer med flaske, imens han ligger i din favn eller ved at du lægger dig med ham og ammer ham liggende. Men han skal stille og roligt lære at sove uden at være i favn og her vil svøbet hjælpe ham. Det er naturligt at han protesterer over at blive flyttet, det at falde i søvn i tæt nærhed hos dig og derefter vågne lidt op i sin lift, mærke at du ikke er der, er naturligt utrygt. Derfor vil han ikke sove videre.

Svøbet vil hjælpe ham her, skiftet fra favn til lift, vugge, seng vil ikke føles så voldsomt, hvis han er svøbt i et klæde. Han vil jo stadig være omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke at dine arme.

Prøv derfor at finde en rutine, hvor du starter med at skifte ham, så du er sikker på at han har en ren og tør numse, så sover han bedst. Herefter svøber du ham og så ammer du ham eller giver ham flaske, bryst eller flaske erstattes af sutten, når han er færdig med at spise og han må gerne have en klud ved sit ansigt og han er stadig svøbt. Han er altså svøbt imens han får mælk og så puttes han stille og roligt fra din favn, ned hvor du ønsker han skal sove. Det kan være i liften, i vuggen, i barnevognen osv. og du må gerne svinge ham, vugge ham og trille ham så han på den måde bliver lullet til ro. Det er helt okay med den alder han har.

Det er rigtig godt at du er begyndt at tilbyde ham ekstra mælk, for han skal ikke være vågen i 5-6 timer i træk, det kan godt være tegn på at han mangler mad. Så bliv ved med at give ham mælk nok! Derudover skal du være opmærksom på at små børn har forskellige bevidsthedstilstande, forskellige måder at signalere på hvorvidt de er trætte, vil pludre, skal sove osv. Det er vigtigt at du lærer disse signaler at kende og det bliver I bedre til hen af vejen.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug ...


Annonce

... for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså, hvornår din dreng virker parat til kontakt - her skal I pludre med ham, lade ham studere jeres ansigter, jeres bevægelser, lytte til jeres lyde og forsøge at efterligne jer og se efter hvornår han har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt at du rammer det rigtige puttetidspunkt og det er som sagt svært i starten. Men du skal regne med at han normalt ikke kan være vågen i mere end 2 timer af gangen, så skal han have mælk og puttes igen. Det betyder også at de fleste børn i denne alder vil sove 3-4 lure i løbet af dagen.

Det er fint at du triller ham i barnevognen, når det passer i løbet af dagen. Det må du gøre, for at få prioriteret at han får sovet. Det er også vigtigt at du lægger dig med ham, når du oplever at det er den eneste måde han kan sove på. Du kan også bruge barnevognen inden døre og putte ham i den - alt for at han får sovet og stille og roligt skal han så naturligvis lære at sove uden at blive trillet, men lige nu er søvnen altså det vigtigste. Hvis ikke han får sovet, har han ikke energi til at spise nok og vil ikke vokse det han skal osv. Det hele hænger jo sammen :)

Men prøv at svøbe ham og læg mærke til det rette puttetidspunkt. Sørg for at han får mælk nok, du skal regne med at han skal have 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige at hvis han nu vejer f.eks. 5600g, så skal han have ca 950ml over et døgn. Det er rigtig meget.

At han gylper skyldes sandsynligvis at han nu er begyndt at få mere mælk end han har været vant til og derfor skal hans mave lige vende sig til at rumme de lidt større mængder ...

Håber du kan bruge ovenstående tanker og råd lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce