Svar: Udtalevanskeligheder - og nu også stammen
Kære Lone
Det lyder som om at I har en rigtig dejlige og skøn pige, der udvikler sig super godt og i rigtig positiv retning :)
At hun har udtale problemer ser jeg ikke umiddelbart som noget problematisk i forhold til hendes alder og især det faktum at hun skal forholde sig til ikke bare to, men faktisk 3 sprog: Dansk, tysk og engelsk. Det er virkelig flot at hun mestrer dette :)
Det vil ofte virke som om at børn, der skal være flersprogede lærer at tale senere end enkelt sprogede børn. Men det er faktisk ikke rigtigt. Der sker nemlig det at barnet sammensætter sine sætninger med ord fra begge sprog. Barnet har altså en ligeså stort ordforråd som barnet der kun skal lære et sprog, men barnet skelner ikke mellem hvorvidt det er det ene eller andet sprog der tales. Det er derfor en helt naturlig ting at jeres datter taler med ord fra begge sprog og kan man begge sprog, så har man ingen problemer med at forstå hvad hun siger.
Det er på samme måde helt normalt at have udtaleproblemer, hvor børn f.eks. siger 'top' i stedet for kop'. Netop dette problem skyldes at barnet har svært ved at lave de lyde, der udføres med den bagerste del af tungen op mod ganen og i stedet laver lyden med den forreste del af tungen op mod ganen, lige bag ved fortænderne.
Man vil i Danmark ofte tilbyde barnet talepædagog i børnehaven, det vil sige fra 3 års alderen og op. I første omgang vil talepædagogen bede jer om at få undersøgt jeres datters hørelse ved en ørelæge, som kan måle svingningerne i øret og dermed kontrollere, hvorvidt hun kan høre eller ej - en måling, hvor lægen holder sig for munden osv. er ikke præcis nok :)
Derudover vil talepædagogen tale med jer og med jeres datter og pædagogerne i institutionen om barnets sproglige vanskeligheder og give forslag til hvordan man kan arbejde med barnets sprogtilegnelse. Netop for at man ikke får fjernet hendes lyst til at tale, men i stedet for motiveret hende til at blive ved med at tale. Hvis talepædagogen skønner det relevant vil han eller hun en gang om ugen tale med barnet og hjælpe barnet med de sproglige vanskeligheder som barnet har.
Som udgangspunkt synes jeg derfor at I skal tale med en talepædagog før I selv går igang med at arbejde med hendes sproglyde. Generelt kan det dog nævnes, at når børn har problemer med sproglyde, så vil det være godt at følge disse råd:
- Pres hende ikke til at sige ordene korrekt. Det er vigtigt ikke at rette hende, hun taler så godt hun kan.
- Gentag ordet så hun hører det korrekt udtalt og anerkend hendes sprog og lyst til at tale netop ved at vise at du forstår det hun siger.
- Brug gentagelser når I taler sammen, så hun hører ordet brugt flere gange og gerne i forbindelse med forskellige situationer.
- Læs bøger med billeder og tal om det I ser på billederne, peg, gentag igen og igen og vis hende at du nyder ...
... kommunikationen med hende.
- Dans, syng, brug rim og remser, spil musik - rytme har også stor betydning for den sproglige udvikling.
Med hensyn til at stamme, så er det helt normalt at børn har en periode, hvor de stammer, især hvis de er ivrige og gerne vil fortælle om noget de har oplevet. Det er således normalt at børn stammer på forskellige tidspunkter i deres udvikling, - f.eks. taler man nogle gange om "3 års stammen" og man oplever ofte at børn i 2 til 5 års alderen har en periode, hvor de stammer - i nogle perioder stammer de mere og i andre perioder mindre.
Man kender ikke helt årsagen til stammen, men mener dog ikke at det handler om nervøsitet eller utryghed, at børn stammer. Der behøver således ikke være sket noget i hverdagen, hun behøver ikke være ked af noget eller lignende, som årsag til at hun pludselig er begyndt at stamme - det kan som sagt være aldersbetinget, ofte også skyldes at hun har så meget hun gerne vil fortælle og dele med jer, at det er svært at få det frem.
Man ved dog, at det har meget stor betydning, hvordan man som forældre modtager barnet, når det vil fortælle noget og så gør det med en stammen og det er vigtigt at man støtter barnet bedst muligt.
Der er her følgende råd at følge:
- God øjenkontakt er meget vigtigt. Jeres datter har brug for at se dig og se at du lytter og er opmærksom, når hun vil fortælle noget. Nogle gange kommer vi til at kigge væk, fordi barnet stammer og vi ikke vil virke til at presse barnet eller lignende, men det virker faktisk modsat at se væk og kan gøre at hun måske stammer mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Tag dig tid til at lytte og tale med hende. Det er svært at tale, hvis man har fornemmelsen af at skulle skynde sig at få noget sagt.
- Vær oprigtigt interesseret i det hun fortæller og ikke kun i måden tingene siges på.
- Lad hende tale som hun vil, uden at du afbryder eller tror du skal give gode råd. Det er svært at huske hvad man skal sige, hvis man hele tiden bliver afbrudt.
- Stil ikke for mange spørgsmål. I stedet for at sige "hvad har du lavet i dag", så fortæl hvad du har oplevet og se om hun så ikke selv begynder at fortælle om sine oplevelser. Det er svært at svare på spørgsmål, det er lettere at fortælle frit. Så vær meget opmærksom på hvor meget du spørger hende om forskellige ting.
- Vær åben omkring at hun stammer og sæt ord på "jeg kan godt høre at det er lidt svært for dig at fortælle det lige nu", så hun ved at du forstår det og så hun mærker at det er okay. Så du viser hende at der er tid og hun roligt kan fortælle det hun vil.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og som sagt tænker jeg at det vil være relevant med en øreprøve og derefter kontakt med en talepædagog. Så får I en fagpersons vurdering og det er udmærket at få afklaret hvorvidt I skal gøre noget nu eller f.eks. vente ½ år ...
Held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.