Svar: Umulig 2 årig

---

Kære ulykkelige mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, så håber jeg at du kan bruge det lidt videre :)

På engelsk taler man om "the terrible twos" - som udtryk for den selvstændighedsalder som den 2 årige gennemgår og den frustration den ofte giver for både børn og forældre. Så velkommen i klubben af frustrerede forældre til 2årige børn. Du er bestemt ikke den eneste der synes at det her er svært og anstrengende, for det er det!

De er super skønne de unger, charmerende, søde, dejlige og sjove. Men ligeså skønne de er, ligeså frustrerede kan de også være - der er ikke langt mellem gråd og glæde, frustration og ro og der er rigtig hårdt for alle. Der er ingen tvivl om at din datter gennemgår en stor udvikling lige nu, alderen 1-3 år kaldes for selvstændighedsalderen, men tidligere hed den trodsalder, som du måske finder mere passende i forhold til at din datter gør det modsatte af hvad du vil ...

Der er ingen tvivl om at din datter godt kan mærke at du bliver irriteret på hende. Hun mærker det tydeligere end nogen andre og måske endda før du selv er bevidst omkring det. Derfor bliver hun naturligt mere pirrelig, du bliver så endnu mere irriteret, påvirker hende igen og så kører rouletten.

Der er heller ingen tvivl om at det er svært at være 2½ og have en lillesøster på 8 måneder. Din datter skal jo forholde sig til at dele mor og far med en anden, allerede inden hun selv har adskilt sig fra jer og samtidig er børn på 8 måneder og op efter faktisk rigtigt irriterende. Sålænge lillesøster bare lå, fik mad, kiggede og legede var det til at leve med - men nu, hun kravler, tager fat i ting, hiver sig op, tager legetøj, kaster med det og så er hun tilmed fantastisk charmerende, smiler til folk og alle synes hun er så skøøøøn at lege med. Lillesøster er en konkurrent, hun er en rival og det er ikke særlig rart, når man er 2½ og i gang med at finde sig selv.

Det er svært at være storesøster og det kan ikke undgås at hun nogle gange vil føle sig tilsidesat i forhold til sin lillesøster og hun vil naturligt tvivle på om du/I holder ligeså meget af hende, som I holder af den yngste.
Jo mere du skælder og smælder, jo mere bliver jeres datter bekræftet i at den lille har mere plads og jo mere vil hun kæmpe for at blive set og hørt, jo mere vil hun kæmpe for jeres opmærksomhed. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, som man jo siger ...

Når børn griner når de får skæld ud, så skyldes det ofte to ting:

For det første at jeres datter er meget tryg ved jer og ved at uanset, hvordan hun opfører sig, så elsker I hende højt og derfor tør hun godt vise jer, at hun synes I ser sjove ud, når I skælder ud.

Men det kan også handle om at hun føler sig meget usikker i situationen hvor I skælder ud. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

At jeres datter reagerer som hun gør kan derfor godt handle om måden du møder hende på, at hun simpelthen ikke forstår, hvad du vil have hende til eller ikke vil have hende til. At hun ikke ved, ...

---

---

... hvordan hun skal reagere.

Det er derfor vigtigt at du ikke bare skælder ud, men virkelig prøver at sætte dig i hendes sted. Prøver at sætte dig ind i hvad det er hun føler lige der, hvor konflikten opstår. Og så skal du lytte til hende og til hvad hun vil eller ikke vil og anerkende dette - også selvom det ikke går efter hendes hoved og hun lige der ikke kan få sin vilje og derfor bliver frustreret, så er det stadig vigtigt at hun føler sig forstået, føler sig lyttet til.

Jeg plejer at sammenligne det med at du går ind til din arbejdsgiver fordi du er utilfreds med noget, du er ikke glad, som tingene er lige nu. Han kan møde dig med "hold dog op med at være så hysterisk!" eller "nu er det sådan, fordi jeg siger det!" - og hvordan ville du så have det? Hvordan ville du reagere? Eller han kan møde dig med "kom lige her, sæt dig ned, lad mig høre hvad det handler om...".

At give dig mulighed for at fortælle hvad du tænker, betyder ikke at du får din vilje. Men det betyder rigtig meget at du føler dig lyttet til, at din mening også tæller, at du kan komme frem med dine tanker. Så er det lettere at acceptere et nej - og måske er løsningen nogle gange et kompromis. Hvis man oplever en gang imellem at få ja, eller at kompris kan indgås, så er det også lettere andre gange at acceptere et nej.

I skal prioritere at bruge tid hos jeres datter om aftenen. Det er det tidspunkt, hvor hun kan have jer 100 pct. for sig selv. Her hvor I kan sidde på sengekanten, læse en historie, tale lidt om alt og ingenting - her får hun jeres fulde nærhed og det skal prioriteres højt. Hun higer efter dette og det er sandsynligvis derfor du oplever at hun kæmper for ikke at falde i søvn.

---

---

---

Børn i jeres datters alder, begynder ofte også at vise angst for mørke, ligesom de også kan være bange for små dyr og lignende. Det er derfor aldersmæssigt helt normalt at have behov for lidt natbelysning på værelset, når man skal sove, for at kunne føle sig tryg.

Det er ofte også sådan at børn i denne alder har svært ved at overgive sig til søvnen, fordi de har en masse tankemylder i deres små hoveder. Vi kender det fra os selv, hvis vi har en masse uløste opgaver eller lignende, så er det svært at falde i søvn og give slip. Sådan kan det også være for børn og din datter vil naturligt ikke kunne sætte ord på dette endnu, men kan stadig godt have mange tanker der fylder.

Derfor hjælper det ofte at man her sætter sig på sengekanten og hjælper barnet med at tale om hvad der er sket i løbet af dagen "i morges da vi stod op, da ... så kørte vi til vuggestuen og du har leget med ..." osv. Jo mere man får gennemgået dagens oplevelser, jo mere vil barnet kunne give slip på dagen og jo lettere vil roen kunne falde over barnet.

At kunne sidde på sengekanten og prioritere denne tid er altså af rigtig mange grunde, meget vigtig for jeres datter og i jeres situation. Det er vigtigt at i giver hende fornemmelsen af at I er der for hende og at hun ka sove trygt og roligt og hvis hun vågner og er ked af det, på grund af en drøm, så skal hun trygt og roligt kunne komme ind til mor og far og få jeres hjælp til at sove videre.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---