Brev:
Ændre på døgnrytme
Kære Helen.
Jeg håber, du kan hjælpe mig med et godt råd om min søns døgnrytme. Han er en dejlig dreng på snart 7 måneder. Meget nysgerrig, livlig og social.
Siden han var helt spæd, har han vågnet meget om natten (jeg ammer). På nuværende tidspunkt ammer jeg ham oftest 3 gange om natten, hvilket jeg ikke synes er optimalt, men da det er væsentligt mindre end tidligere, kan jeg godt leve med det.
Hans døgn ser nogenlunde således ud:
Vågner og står op ca. kl.06
Morgenmad kl.7-7.30: Forskellige slags grød med frugtmos, skorpe at sidde med i hånden, vand af kop.
8-8.30: Ammes og får en lur på 1,5 time. Her vækker jeg ham oftest - ellers kan han sove 2-3 timer på dette tidspunkt, hvilket han gjorde en periode. Det betød, at han var vågen 1-1,5 time mellem 04-06. Efter at have læst dine breve til andre, kom jeg frem til, at det var ok at prøve at vække ham om formiddagen, og hans nattesøvn er derefter blevet mere sammenhængende.
11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestykker at sidde med i hånden, frugtmos til dessert, vand af kop.
12-13: Ammes og lægges til anden lur. Her sover han gerne 2-2,5 time. Jeg skal ofte ud 1-2 gange og hjælpe ham videre i søvnen ved at køre med barnevognen.
15-16: Grød med frugtmos, skorpe at sidde med i hånden, vand af kop.
16-17: Ammes og får en powernap, hvis han er stået op før kl.15.30. Han får derfor ofte en powernap på 1/2 ...
... time.
18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestykker at sidde med i hånden, frugtmos til dessert, vand af kop.
Derefter pusles han til natten, leger lidt i sengen, ammes og sover mellem 19.30-20.30.
Ca.22-23: Vågner og ammes.
02-03: Vågner og ammes.
04.30-05: Vågner og ammes.
Som sagt kan jeg godt leve med den afbrudte søvn (sover sjældent mere en 3-4 timer i træk uden mad), men kombineret med, at han står op kl.6, synes jeg efter 7 måneder med meget lidt søvn, at det er svært at holde til. Jeg gik i lang tid i seng kl.19-20 hver aften for at få noget søvn. Nu strækker jeg den til kl.21-21.30, men da han kun sover 10 timer om natten, går jeg oftest i seng én time efter ham for at kunne stå op kl.06, og jeg synes efterhånden, jeg trænger til lidt voksentid om aftenen.
Mit drømmescenarie ville være, hvis han stod op kl.06.30-7. Det ville så skubbe hele dagsplanen en times tid og gøre, at han ku' undvære powernappen, og vi ville kunne lave flere ting - fx babysvømning kl.12.30, som nu ligger der, hvor han sover.
Mit spørgsmål går derfor på, om jeg kan hjælpe ham i en retning, så han sover til lidt længere end kl.6? Jeg har læst, at det handler om at flytte tiderne et kvarter ad gangen - vil du forklare mig hvordan, og lave en dagsplan for os?
Jeg ved, det er mit behov og ikke så meget min søns, men jeg har brug for at få vores hverdag tilpasset vores voksne liv lidt mere...
Tak på forhånd!
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.