Svar: Alting er en kamp og meget far-syg

---

Kære trætte mor

Jeres datter er igang med en rivende udvikling og forsøger at separere sig mere og mere fra jer, hun øver sin selvstændighed og forsøger at finde ud af, hvordan hun kan agerer sammen med andre mennesker.

Hendes udforskningstrang er stor, det handler ikke kun om at undersøge hvordan ting fungerer, men også om at undersøge jeres reaktion. Hun er igang med at lære, hvordan hun via sin måde at opføre sig på kan få forskellige reaktioner fra jer. Når hun rejser sig i sin stol og står ved bordet, så gør hun det både for at øve denne bevægelse og balancen, følelsen af at være stor, når man står osv. men også for at se hvordan I reagerer.

Det er meget fint at I beder hende sætte sig ned og det er også fint at I fjerner hende, når hun gør det igen og igen. Det at lade en handling følge med sit nej, gør at hun lettere husker, hvad det er I vil have hende til. Men det fjerner ikke udforskningstrangen og derfor gør hun det igen ... stille og roligt vil hun dog begynde at huske det lille "nej" der lyder inde i hende og blive siddende, som I gerne vil have hende til, men lige nu er det altså lidt mere spændende at se, hvordan I reagerer og også at mærke hendes egne motoriske muligheder :)

Det at hun begynder at sige "Nej" til jer er også en spejling af det hun møder i dagligdagen, netop fordi I naturligt siger mere nej, der bliver sat flere begrænsninger i hverdagen. For at minimere dette, så kunne I forsøge at indlede nogle af jeres sætninger med noget positivt og ikke altid nej. Det kunne f.eks. være når hun ...

---

---

... gerne vil se fjernsyn så I stedet for at sige "Nej, tegnefilm er slut nu" så kan I sige "Du kan se mere fjernsyn om lidt, vi skal spise først".

Det samme gælder når hun vil have sin far, så kan du sige "far kommer lige om lidt, nu hjælper mor dig".

Og når flyverdragten driller eller hun er sur over at skulle have den på, så er det fint at du nogle gange tager over. Det er ikke altid muligt at være så pædagogisk som man gerne vil. Det vigtigste her er dog, at du sætter ord på, lader hende vide at du godt forstår det "det er også irriterende med den flyver dragt, øv at skulle have den på, jeg skynder mig alt hvad jeg kan, sååå" eller lignende, så hun hører at du ved hvad hun vil / ikke vil. Det gør det lidt bedre for hende at acceptere at hun ikke får sin vilje lige nu.

---

---

---

Børn vil naturligt i perioder foretrække den ene forældre mere end den anden. Det er vigtigt at du ikke tager det personligt, men accepterer at sådan er det. Samtidig er det vigtigt at din datter ikke føler at du skubber hende fra dig. Det sker nemlig nogle gange at man som "fravalgt" forældre bliver så ked af det, at man selv trækker sig eller skubber barnet væk og det forstærker jo kun situationen.

Prøv i stedet at gøre det ekstra interessant at lege med dig, når hun 'vil have sin far' så grib hende, kild hende, tumle med hende osv. så hun oplever det som sjovt at være sammen med mor. Sørg også for at I to har noget sammen, som I gør alene og uden far - hvis det er ham der normalt vælges.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---