Brev:
...altså den søvn!
Kære Helen
Tak for det sidste svar. Jeg kan med glæde fortælle, at min kære lille dreng er glad for at være i vuggestue igen. Han har med stor sandsynlighed bare haft brug for ferie sammen med mor!
En ting som juleferien dog ikke har ændret på er, at han stadigvæk ikke rigtig gider at sove i vuggestuen. Det bliver sjældent til mere end 30 min. Og 2-3 dage om ugen bliver det ikke engang til det! Han vågner typisk op og er ked af det efter ca. 20 min og falder sjældent i søvn igen selv om pædagogerne sidder hos ham og putter ham.
Hans tvillingebror derimod tager oftest 2 timer uden problemer.
Tror du, at den fortsat manglende søvn kan skyldes hans astmamedicin? (Det er kun ham, der har astma). Eller er han bare ved at nå en alder, hvor han bevæger sig væk fra middagsluren?
Han er tydeligvis træt om eftermiddagen, men er det meste af tiden utrolig aktiv, fjollet og glad. Han spiser fint til alle måltider. Brokker sig lidt over at skulle i seng om aftenen, men falder dog hurtigt i søvn.
Vi putter dem ca. kl. 19.15 og de sover typisk i løbet af hhv. 10 og 30 min., og til kl. 6 om morgenen.
Selv om de hellere vil lege, når kl. bliver ca. 19 og mor og far kommer med nattøj og tandbørste, er det ikke noget problem at få dem i seng.
Vi starter altid med at læse godnathistorie eller synge for dem, hvorefter vi lægger os i hver vores seng, med ...
... hver vores dreng (deres egne senge) – og der bliver vi liggende til de sover. Jeg ved godt, at det sikkert ikke er hensigtsmæssigt. Men med 2 meget livlige og fjollede drenge, der ikke har nogle planer om at sove, og med holdningen ”jeg vil ikke sove – og det skal min bror heller ikke”, ser jeg ingen anden udvej.
Det er ikke fordi, det er det store problem for os, det kan faktisk være meget hyggeligt – men det ville da være dejligt, at man kunne gøre det anderledes, hvis vi f.eks. fik gæster.
I løbet af natten kommer de stadigvæk begge ind til os, hvilket vi også synes er fint, så længe de falder i søvn i deres egne senge!
Mon vores putteritual giver ham en forventning om, at sådan skal det også gøres i vuggestuen? Der sidder altid en hos ham i vuggestuen til han sover, men lige så snart hun går vågner han grædende op. Og de er sikre på, at han sover!
Herhjemme går vi jo også når han sover, hvilket ikke er noget problem. Der er han jo selvfølgelig naturligvis også mere træt pga. den manglende middagslur.
Reaktionen er i bund og grund den samme. Han vågner grædende op om natten og vil ind til os. I vuggestuen vågner han grædende op og vil ind til pædagogerne… Det er bare ”tidsrammen” der er forskellig.
Hvad tænker du? Er der en åbenlys løsning/forklaring på den søvn, eller mangel på samme?
Med venlig hilsen
en meget mindre bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.