Svar: Spise- og afføringsproblemer
Kære urolige og trætte mor
Forstoppelse kan skyldes mange ting og handler ikke kun om at barnet mangler væske, men det er vigtigt at sikre sig at barnet drikker nok, fordi det har betydning for at maven holder sig igang. Det har dog også meget at sige, hvordan barnet spiser, hvordan maden sammensættes og det er vigtigt at tilbyde barnet en række forskellige fødevarer i løbet af dagen, som naturligt er med til at holde maven igang.
For et barn i din drengs alder handler det især om at han skal have grovere grød og mos, altså havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og at han skal have meget varieret grøntsagsmos som skal indeholde kød eller fisk. Hans mad skal energiberiges med lidt smør eller olie og han må på sin grøntsagsmos om aftenen også gerne få lidt sovs - det smører også godt i mave og tarm :)
En plan for dagen til et 7 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, store både af blommer, fersken eller lignende. vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes rigtig godt og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop. Ammes evt. også her for at sikre ekstra væske, men ofte forsvinder denne amning i 7 måneders alderen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad, det kan være lidt sovs der hældes over ...
... mosen, lidt ris der blandes i, lidt kogte blomkål, broccoli eller en kartoffelbåd som han selv sidder og tygger sig igennem, vand af kop.
Ammes rigtig godt og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes igen rigtig godt og sover videre til næste morgen tidlig.
Som du kan se er der masser af måltider i løbet af dagen, og præcist sammensat så der er to grødmåltider og to grøntsagsmåltider og derudover frugt som mellemmåltider (det er også med til at holde maven igang) og de 4 amninger ind imellem dette + vand af kop, til at sikre væskeindtaget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har brug for afføringsmiddel derudover og her er laktulose ofte første prioritering Du skal ikke være bekymret for afhængighed, laktulose giver ikke afhængighed, fordi det virker ved at blødgøre afføringen. Der findes andre afføringstyper som påvirker tarmens bevægelser og det kan give afhængighed på sigt. Men laktulose kan han få i månedsvis uden at det giver problemer.
Alternativet kan være at give ham movicol, det virker på samme måde som laktulose ved at blødgøre afføringen. Det kan drikkes eller drysses på maden - det skal dog ordineres af lægerne og måske har de tale med dig om dette produkt på børneafdelingen?
Hvis du ikke kan få ham til at spise din hjemmelavede grød så kan du måske få ham til at spise noget du køber. Du kan købe grød med tilsatte probiotica / mælkesyrebakterier som medvirker til at holde maven igang naturligt. Det var måske en idé for jer. Du kan så stille og roligt begynde at blande med lidt hjemmelavet havregrød for at få grøden gjort lidt grovere og få ham til at spise din egen mad :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder