Svar: Vågner for tidligt - 18 mdr.
Kære Mette
Ligesom voksne kan være A eller B mennesker, så kan børn også have en rytme, hvor de enten står meget tidligt op eller går sent i seng. Hos børn kalder vi det Ugler og Lærker :)
Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres søn er ganske givet en Lærke, han er super frisk om morgenen og så tidligt i seng om aftenen. Jeg er dog enig med dig i at kl. 04/05 er meget tidligt og det at her ganske fornuftigt at arbejde lidt på, om han kan sove bare en time mere om morgenen ...
Når man skal ændre på en rytme, hvor barnet vågner tidligt, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Mange forældre forsøger naturligt at putte barnet senere i seng, men oplever at barnet bare vågner ved samme tid - det hjælper ikke noget, tværtimod, barnet sover ofte ikke længere.
Jeres dreng har en fin rytme umiddelbart, men sover dog en forholdsvis lang middagslur. Spørgsmålet er derfor om man kunne afkorte hans middagslur med en time og så satse på at han ville begynde at indhente den manglende time om morgenen. Hvorvidt dette lykkes afhænger samtidig også at hvor sent/tidligt i putter ham om aftenen, det kunne være udmærket at forsøge at putte ham bare ½ time senere end I gør lige nu.
Mit forslag er derfor at I prøver at putte ham til middagslur kl. 12.30 og kun lader ham sove til 14.30. Så han kun sover 2 timer til middag eller alternativt putter ham mellem 13-15, dette især, hvis han har sovet på vejen til dagplejen også. Samtidig med dette skal I så prøve at trække puttetidspunktet om aftenen lidt, så han puttes kl. 19.30 i stedet for kl. 19. Ved at ændre lidt i både dagssøvn og ...
... puttetidspunkt kan I være heldige at få en times søvn mere om morgenen.
Det er også vigtigt at I ikke giver ham mælk eller mad kl. 04/05, da han så naturligt vil vågne op fordi han føler sult på dette tidspunkt. Hvis han skal have noget, så giv ham lidt vand og en tallerken med lidt kiks ved siden af sengen og lad ham selv tage dette, hvorefter han så måske vil prøve at putte sig lidt igen ... Men ellers skal morgenmaden ikke serveres for tidligt, netop for at strække behovet for mad så længe som muligt og dermed også trække søvnen.
I skal naturligvis også sikre jer at han får mad og væske nok dagen igennem og derfor sover godt om natten og det vil være rigtig godt at indføre en godnatgrød at sove på, som en del af putteritualet. Han får altså ikke længere flaske, men en kop mælk og en grød.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte pastaskruer, rejer, hårdkogt æg, frikadelle, kogte grøntsager - evt lidt råkost osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur - evt. med en kop mælk. Sover max 2 timer.
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan, rugbrødsdrys, mysli eller lignende, ½ bolle med smør og ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød og fiske retter, grøntsager, sovs af forskellig slags, mælk af kop.
Godnatgrød indgår som en del af putteritualet, mælk af kop og puttes til natten
Maden har naturligt stor betydning for søvnen og søvnens kvalitet og det er vigtigt at han spiser godt hele dagen igennem, for at kunne sove godt om natten. Han skal stadig have mange små måltider og spise masser af kød, fisk, grøntsager og grovere brødtyper.
Det er vigtigt at søvnen om dagen holdes på et minimum, hvis I vil sikre jer en længere nattesøvn, det kræver altså at han så vidt muligt ikke sover om formiddagen eller at han vækkes fra sin middagslur ...
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder







