Svar: Opdragelse - morglad

---

Kære I

Jeg er helt enig med dig i at jeres dreng ikke har godt af at blive råbt ind i hovedet og jeg kan ikke helt ud af dit brev se, hvor voldsomt det er og hvad der præcist sker og hvad situationer det drejer sig om ...

Spørgsmålet er jo om din mand har brug for hjælp til at tackle den frustration han får og de følelser der opstår, når han føler sig afvist. Det kunne jo meget vel hænge sammen med den sorg han føler over at have mistet sin egen far - og det er jo reelt nok - men måske skal han have hjælp til at komme over denne sorg, for netop at kunne finde overskuddet til at være der for jeres søn ...

Hvorom Alting er, så lyder det som om at far og søn skal igang med at lave noget sammen, som kun de to laver. Du skal her ikke blande dig, heller ikke selvom du mener det måske skal gøres anderledes, de to skal have en aktivitet eller flere, som de laver "far og søn" og ingen mor - heller ikke en mor der kan tilkaldes.

Det er noget I skal planlægge jer ud af og faktisk er det en god idé at det er noget som foregår uden for hjemmets fire vægge - netop fordi de to er på egen hånd. Det må godt være noget, som de begge kan nyde og dele sammen. Det kan være noget fast de går til - f.eks. svømning, der findes hold til børn mellem 12-24 måneder, hvor de to kunne gå sammen. Det ville også give dem fysisk kontakt.

Det kan også være at de tager en tur i skoven, en tur i zoologisk have eller hvad far nu ...

---

---

... har lyst til. Det er vigtigt at far får en rolle og kan gøre noget uden mor :)

Det er meget normalt at børn i perioder vælger den ene forældre mere end den anden. At jeres søn lige nu vælger mor, er helt naturligt for hans alder og det faktum, at mor er den der har været mest på banen hele tiden og især det sidste ½ år. Det er sådan situationen har været og det nytter ikke noget at far føler sig sat ud på sidelinien. Det kan jeg godt forstå han gør, men det er vigtigt han nu kommer ind i kampen og gør en indsats for det.

Som en far en gang sagde til mig: "Når man bliver far, så kan man vælge om man vil sidde på udskiftningsbænken og håbe at blive kaldt ind - eller om man vil deltage aktivt i kampen". Og der er meget rigtigt i dette, for tingene sker ikke bare af sig selv, man er nødt til at gøre en indsats.

---

---

---

Det skal du naturligvis støtte din mand i og da du med din faglige baggrund og store nærhed til din søn meget let kommer til at virke bedrevidende og er den han søger, så er det altså ganske udmærket at far og søn nu gør noget sammen uden for husets fire vægge - uden mors indblanding :)

Far skal også huske på, at jo mere såret og ked af det han bliver, jo mere han trækker sig, jo mere vil jeres dreng også afvise ham .... Jo mere aktiv far er, jo mere han gør, jo mere sjov er han også og jo lettere er det at komme tilbage i kampen.

Håber du/I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---