Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop eller ej


21. januar 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Ammestop eller ej

Hej Helen.

Jeg skriver til dig fordi jeg er lidt fortvivlet. Jeg har en søn på 11,5 måned og er faktisk lige nu igang med at tage en kold tyrker med ham, han har ikke ammet i 5 dage nu. Det startede med at jeg måtte tage til Danmark (vi er lige flyttet til norge) til et møde hvor han så ikke fik noget bryst i to døgn. Min kæreste syntes så at vi lige så godt kunne stoppe helt, hvilket jeg så mere eller mindre frivilligt gik med til.

Der er som sagt nu gået 5 døgn og det går egentlig fint. Han er begyndt at spise meget mere og det er jo rigtig godt. Han sover også godt fra omkring 20 til 03, men derefter vågner han mange gange indtil omkring 6.30 hvor de så står op - det er min kæreste som sover sammen med ham og jeg sover på sofaen i denne her periode, hvor han skal afvænnes.

Han var egentlig vænnet af med at amme om natten indtil vi i november/december sidste år tog til Thailand, hvor vi alle sov i samme seng og det hele gik lidt i kage. Efter det har han været meget vågen om natten og ammet rigtig meget, hvilket også er gået ud over hans appetit om dagen. Det var selvfølgelig ikke godt, men vi holdt fast i amningen i ...


Annonce

... Thailand for at vi var sikre på at han fik væske nok.

Nu er vi altså fremme ved en total afvænning og det går også meget godt. Han gør et par gange om dagen tegn til at han gerne vil have bryst, men så prøver jeg at aflede ham ved at give ham noget at drikke eller lignende.

Det skal lige siges at han indtil videre får en banan ved 4 halv 5 tiden for at min kæreste kan få ham til at sove lidt længere.

Mit problem er at jeg ikke selv synes det er særlig rart. Jeg vil jo ikke have at han skal amme videre for min skyld udelukkende, men jeg synes det er meget hårdt at miste den nærhed vi har haft. Fra at vi har sovet ved siden af hinanden og han har ammet meget, til at jeg sover på sofaen og slet ikke ammer ham. Min kæreste er meget optaget af at det skal stoppe og vi er meget uenige. Vores søn fylder jo snart et år, så umiddelbart har han vel ikke brug for det mere, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at blive ved bare en eller to gange i døgnet.

Jeg vil helst ikke være en mor der bare selv skal have sit behov dækket, men jeg er lidt i tvivl om hvad hans behov er.

Jeg håber du kan hjælpe mig lidt.

Med venlig hilsen
Karen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce