Svar: Drenge - opdragelse
Hej med dig
Egentlig bør vi opdrage drenge og piger ens, men ofte gør vi forskel ... og hvorfor så det? Der er jo piger der elsker at spille fodbold og som helst leger med biler og så er der drenge der elsker at danse og lave mad. Og det er der bestemt ikke noget i vejen for, der skulle da meget gerne være plads til os alle.
Undersøgelser viser af vi faktisk ofte opdrager drenge på en mere hård og autoritær måde. De bliver opdraget under meget faste rammer "det er sådan, fordi jeg siger det!" hvor piger bliver opdraget med mere forståelse, medinddragelse og forklaringer. Sådan skal det naturligvis ikke være, drenge har ligeså meget brug for at blive mødt og forstået, medinddraget osv. som piger har.
Vi ved godt at børn er forskellige og der er også forskel på drenge og piger. Forskellen handler både om arv og det miljø som barnet vokser op i. Når en mor får en dreng, så giver det naturligt lidt andre udfordringer end når hun får en pige, simpelthen fordi hun i kraft at sit eget køn bedre ved, hvordan piger tænker, handler, føler. Det samme gælder naturligvis når en mand bliver far til en pige, her vil han også blive udfordret på en anden måde, end hvis han fik en søn.
Det betyder ikke at man ikke gør det godt nok eller gør tingene forkert, men man skal naturligvis lige sætte sig ind i hvordan det modsatte køn tænker for bedre at kunne forstå og guide sit barn og her er der naturligvis forskel på kvinder og mænd, drenge og piger.
Jeg mener at forskelligheden her er en styrke, fordi fædre giver deres børn noget som mødre ikke kan give og modsat. Og det er meget vigtigt at I ikke tror vil skal ...
... overtage den andens rolle, men i stedet giver barnet det vi kan og det vi synes om.
Hvis man som far går på jagt, så er der intet i vejen for at man tager sit barn (uanset om det er en datter eller søn) med på jagt og lærer barnet hvordan man flår et dyr. Eller at man bare tager barnet med ud at kigge på biler, hvis det er der interessen ligger.
Der er på samme måde intet i vejen for at du med interesse for make-up, mode, madlavning osv. medinddrager din dreng i disse ting. Det handler om at give ham lidt af det hele og netop medinddrage ham i det man som voksen finder interessant og spændende. Den glæde der er ved at dele dette med sit barn og være sammen omkring det, - det er det vigtige og ikke om det er "pigeting" eller "drengeting".

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er som du skriver rigtig synd at sætte en knap 2 årig i bås og klandre ham for at han leger "pigeting" - hvad er det da for noget ...? :) Børn i jeres drengs alder begynder netop at lege rollelege. De leger "mor, far, børn" og de elsker at lege med køkken, lave mad, dække bord osv. Det er ikke "pigeting", det er en afspejling af den hverdag de befinder sig i og igennem deres leg, får de bearbejdet en masse af deres oplevelser. Det er sundt og helt naturligt og man skal bestemt ikke hindre dette.
Der findes en bog der hedder "Jeg har en søn", udgivet på Aschehoug og skrevet af Jeanne og Don Elium, der begge er privatpraktiserende familieterapeuter. Måske vil du have glæde af at læse lidt i den. Der findes også en modpart "Jeg har en datter", den finder du i min bogguide under 'Udvikling'.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.