Annonce

Annonce

Svar: Lillesøster og søvn


16. januar 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sole

Tillykke med lillesøster og velkommen tilbage :)

Jeg kan godt høre at I har fået jeres at se til og jeg kan godt forstå at du efterspørger lidt sammenhængende søvn. Min umiddelbare tanke er dog, at Liva faktisk sover meget godt (set fra hendes synspunkt) - hun sover 2-3 lure dagligt a 1 times varighed og sover en god lang nattesøvn. Samlet set bliver hendes søvnbehov dækket. Det der kunne være ønskeligt var om hun kunne nøjes med to lure og så sove en lidt længere middagslur, men hvis hun trives bedst på en anden måde, så må det nogle gange være sådan ...

Måden hun sover på om dagen, den rytme hun har, påvirker naturligt også natten og måden hun sover på der. Hun er en meget tryghedssøgende lille pige og lytter du til dette og lægger dig med hende, så sover hun fint. Du skriver: "Det er lykkes at få hende til at sove fra 22-05, men kun ved at hun ligger ved mig uden amning". Det synes jeg faktisk lyder meget fint. Hun får nærheden, trygheden, viden om at mor er der for hende, - men hun får ikke bryst.

Det er på samme måde naturligt at hun om aftenen søger brystet af flere omgange. Igen spiller det her ind at hun har brug for ekstra tryghed og nærhed og også hendes alder og udvikling har betydning. Det gør ikke noget at du således ammer hende flere gange mellem kl. 20-22, hvis det så får hende til at sove et lidt sammenhængende stræk fra kl. 22-05.

Men jeg forstå godt at du også gerne vil have tid for dig selv og derfor gerne vil fravænne hende og her er der et par overvejelser du kan gøre dig.

For det første skal du sikre dig at hun indtager både mad og væske nok dagen igennem og en plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Formiddagslur, puttes uden at blive ammet og lære at sove uden denne afhængighed om dagen først, sover 45 minutter max 1 time.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødsbjælker eller små hapsere, hvis du mener hun allerede kan klare dette - det lyder næsten sådan :) Vand af kop.

Ammes rigtig godt, gerne fra begge sider og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. ...


Annonce

... Sover her (måske) dagens længste lur, måske 1½-2 timer.

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Ammes gerne fortsat om eftermiddagen for at sikre lidt ekstra væske, så hun med sikkerhed ikke behøver søge det om natten.

Dagens 3 lur vil normalt springes over i denne alder men hvis hun kun har sovet en time til middag, vil hun naturligt have behov for en ekstra lur her

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleret med kogte blomkål, broccoli, kartoffelbåde eller lignende. Ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsagerne osv. Vand af kop.

Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet variere efter om hun har sovet 2 eller 3 lure. Sover i sin egen seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt igen og sover herefter til næste morgen tidlig uden mælk. Sover i sin egen seng.

Det næste du skal gøre er at vende hende til at falde i søvn uden at få bryst. I første omgang om formiddagen. Det er vigtigt at du lader mælken indgå som en del af hendes putteritual, men hun skal ikke falde i søvn med brystet i munden. Hun skal lægges over i egen seng lige der, hvor hun misser med øjnene og opdager at hun flyttes men med dine beroligende hænder kan lulles videre ind i søvnen.

Du kan overveje om du har brug for at far kan tage over, i givet fald så vil det være relevant at tilbyde hende en flaske om aftenen. Modermælkserstatning kan mætte lidt mere end modermælk og derfor gøre at hun sover et lidt længere stræk inden hun har brug for mælk igen.

Med hensyn til sut, så er det ikke nødvendigvis en god vane at give hende afhængigheden af denne. Ved at erstatte bryst med sut, så kan du risikere at hun begynder at vågne, hver gang hun taber sutten og derfor kræve din hjælp en gang i timen hele natten igennem ... En sut skal derfor kun bruges der, hvor hun har ammet og tydeligvis er godt mæt, så får hun sutten og puttes. Når hun vågner i løbet af natten skal hun ikke have sutten, men skal lære at sove uden denne afhængighed, fuldstændig ligesom med brystet.

En anden mulighed er en klud der lægges ved hendes ansigt, den må gerne dufte af mor :)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce