Svar: Hysterisk på mor

---

Kære Louise

Man ser ofte at børn reagerer med meget stærke følelser over for deres forældre i forhold til hvordan den f.eks. reagerer overfor en vuggestuepædagog, bedstemor eller anden.

Det handler ofte om at barnet føler sig tryg nok til at reagere. Din datter er så tryg ved dig, at hun kan give los for alle følelser. Hun kan miste alle fatninger overfor dig. Det er overfor dig hun prøver grænser, skriger, råber, skaber, slår, skælder ud - ligesom det er overfor dig hun græder lidt ekstra, har brug for lidt mere omsorg, lidt mere trøst osv. Det handler om at hun ved at du vil elske hende uanset hvad, at du altid vil være der for hende :)

Du skal derfor prøve at se hendes grænsesøgning overfor dig som noget positivt. Det er rigtig godt at hun tør vise dig sine følelser.

At være 1-3 år, det der også hedder selvstændighedsalderen, er udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal og følelserne kører på højtryk. Det er meget normalt at børn i denne alder, kan virke til at overdrive deres følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor er i nærheden, end når du ikke er. Derfor kan man meget let komme til at opfatte hendes opførsel provokerende eller føle at hun er en lille hystade ...

Men hun er stadig et meget lille menneske og hendes hjerne er stadig meget umoden. Hun har endnu ikke dannet de forbindelser i hjernen, som er vigtige for at kunne bevare roen, lige tænke sig om en ekstra gang osv. Og netop på grund af denne hjernemæssige umodenhed, så ...

---

---

... får hun det der hedder fortvivlelsesanfald.

Når din datter har fortvivlelsesanfald, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv.

Det vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at du forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan få en ostehaps lige før aftensmaden, eller det er rigtigt irriterende at du giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en pære eller det er også rigtig trist at hun skal i vuggestue, når hun nu hellere ville være hjemme osv.

---

---

---

Hun har altså brug for at høre, at du godt kan forstå det her er svært for hende - du forstår det godt, men det ændrer ikke ved at du holder fast i at det er sådan det er :o)

Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at du sidder med hende, holder om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så går hun grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor" og det gør hun fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Nogle gange kan hun ikke klare omfavnelse og fysisk kontakt lige med det samme, som du også beskriver, men så må du forsøge at være tilgængelig ved stadig at være i nærheden. Nogle gange skal man sætte sig på gulvet ved siden af hende, prøve om man kan få lov til at nusse hendes fødder lidt, så maven og måske kryber hun så op på skødet. Andre gange skal man bare være der, fortælle hende at man er der og prøve at lokke hende lidt "nåå, lille skat, bliver du bare så ked af det, kom op til mor, kom skat ..".

Jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---