Svar: Det er kun mor som dur..

---

Kære Eva og Rene

Med det samme jeres datter kom til verden begyndte tilknytningen mellem hende og jer forældre. Gradvist imens I lærer hinanden mere og mere at kende, øges denne tilknytning og det er helt naturligt at små børn føler sig mest trygge og bliver mest rolige, når det er deres primære omsorgsperson der er omkring dem - ofte både mor og far, som jo passer og plejer hende hver dag.

Det første tegn på at barnet knytter sig til de voksne er, at hun følger jer i rummet, når I bevæger jer rundt. Hun smiler mere til mor og far end til fremmede og det er jer, som forældre der bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Det kan godt varierer lidt om det er mest mor eller far og det er okay. Jeg tænker hos jer, at mor er mest inde over og derfor søger hun naturligt mor mere, men jeg er sikker på, at hvis mor var i byen en dag og far og Rebecca var alene, så ville hun være helt tryg ved at det var far som tog over ...

I vil sandsynligvis også begynde at mærke hendes reaktion, når I er et fremmed sted. Hun falder ikke bare lige i favnen på andre mennesker, men har det tydeligt bedst med at studere på afstand, studere siddende på mors eller fars skød og stille og roligt bliver hun så tryg nok ved at komme over til andre eller ved at være lidt på gulvet alene. Men hun vil hele tiden holde øje med hvor I er, så hun kan søge tilflugt hos jer, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Hun er så bevidst nu at hun skelner mere mellem forskel på mor og far og det er okay, ...

---

---

... det er som sagt normalt. I skal naturligvis finde en balance hvor I begge kan hjælpe hende og give hende den pleje og omsorg hun behøver og så nogle gange bare lade mor gøre det, fordi det giver mest ro for alle.

Der er intet i vejen for at far bader hende, giver hende nattøj på, giver hende flaske og prøver at putte en gang imellem, men det er også helt fint at far gør alt det foregående med bad, bleskift, nattøj osv. og mor så tager over der hvor putningen skal foregå.

Når far forsøger sig, så er det vigtigt at mor bakker op. Hvis far f.eks. giver skemad og lillepigen kigger efter mor som ville hun spørge "kan du ikke give mig mad" så er det vigtigt at du som mor bakker op, "Jeg skat, mmm dejlig mad, far giver dig mad, mmm smager godt" så hun hører at du synes det er super fint det der foregår. Det har far helt styr på.

---

---

---

Det er på samme måde vigtigt at far ikke trækker sig for hurtigt, virker såret og tager det personligt. Det mærker hun med det samme, så det er super vigtigt at du som far også virkelig prøver at få hendes interesse og at hun kan mærke at du gerne vil hende og synes det er sjovt at pjatte med hende osv.

Find på noget som far og Rebecca kan sammen og I må gerne være lidt insisterende på at hun også bruger far. Måske ikke lige når hun skal sove, for det er så følsomt et tidspunkt og det er vigtigt at hun forbinder det at sove med noget dejligt og rart, men f.eks. at det altid er far der giver hende bad.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---