Svar: Opdragelse - omklamrende

---

Kære i

Når børn klynger sig til voksne, og er helt ulykkelige, hvis man forsøger at gå, så er det fordi de er inde i en periode, hvor de har ekstra behov for os. Det er et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil bestemme og have deres vilje eller på nogen måde er beregnende.

Børn der klynger sig til voksne, har brug for at vi giver dem den kontakt de beder om. Hvis vi afviser dem, skubber dem fra os eller siger "hold nu op med at være så hysterisk" eller lignende, så vil barnet bare blive endnu mere frustreret, ked af det og klynge sig endnu mere - indtil barnet naturligt giver op, fordi det ikke bliver hørt, ikke bliver reageret på og det vil på sigt skade barnet.

Det er derfor meget vigtigt at anerkende at jeres dreng i perioder har lidt mere brug for jer end andre gange. Nogle gange er det mest mor han søger, andre gange vil det være mest far. Lige nu er det dig, og det er vigtigt at du ser det lidt som at hans 'mor-depot' skal fyldes op. Hvis det er det, så vil han have lidt at tære af, når I ikke er sammen og så vil han stille og roligt bedre kunne klare at have dig på afstand.

Det er altså vigtigt at du lige nu sørger for at give ham ...

---

---

... ekstra mange knus og kram. Sørger for at putte med ham, kærtegne ham, kilde ham, sidde med ham, give ham lidt massage osv. så han få så meget fysisk kontakt med mor som muligt.

Det er vigtigt at du ikke afviser ham og skubber ham fra dig, men i stedet tager ham op og giver ham et stort knus. "Mmm, dejligt knus, mmm, hvor er det dejligt!" hvor efter du så prøver at sætte ham fra dig igen. JO mere du viser ham at du forstår det, lytter og anerkender hans behov for at være dig nær og giver ham den kontakt han søger, jo lettere vil du også derefter kunne sætte ham fra dig og han vil kunne lege lidt selv.

---

---

---

Derudover handler det meget om at medinddrage ham i de ting du foretager dig. Hvis du er igang med at lave mad og han generer dig når han står omkring dine ben og vil op, så sæt ham i den høje stol og tag ham med hen til køkkenbordet. Lad ham få lidt af den mad du er igang med at tilberede, lad ham se hvad du laver, tal med ham - sæt ord på det du gør "se nu skal mor lige finde agurken, så skal den skæres. Se her, vil du have et stykke agurk?" osv. så du taler til ham og han er en del af det der foregår :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---