Svar: Urolig søvn om natten - 7 mdr.
Kære Dorthe
Jeg tror bestemt ikke at der er noget galt med Isabella, hun lyder til generelt at være en rigtig dejlig pige, som udvikler sig i sund og fin retning :)
Jeg tænker at hendes natlige uro skyldes den store motoriske udvikling hun ligger for dagen. Hun sidder, kommer op i kravlestilling og bruger sig selv fysisk rigtig meget. Det er super godt og du må se det som et sundhedstegn, men det gør også at hun har meget svært ved at holde sin krop i ro. Jeg kunne godt forestille mig at hun havde en uro, måske en rastløshed i kroppen og det er derfor du synes det hele kører på hende, når hun sover.
Det er også sådan at hun øver sig motorisk både når hun er vågen i løbet af dagen, men også om natten, når hun sover. Det er meget normalt at børn i den alder, hvor de begynder at kravle, lægger sig op i kravlestilling og rokker frem og tilbage, klynkende og tydeligt frustrerede. De gør det mere eller mindre i søvne og er ikke i stand til at blive lagt ned igen, det må man hjælpe dem med og atter putte dem og forsøge at skabe lidt ro.
Din datter drømmer også og kan derfor også have små opvågninger hele natten igennem, hvor hun småklynker, virrer med hovedet osv. Faktisk vågner vi alle sammen 10-15-20 gange hver nat, sparker dynen af, trækker dynen op om os, skifter stilling, putter os ind til vores kæreste, retter på hovedpuden osv. Vi gør det uden at observere det.
Det er derfor normalt at børn har mange små opvågninger og det er ikke alle opvågninger man skal reagere på. Det er derfor nogle gange en fordel at lade barnet sove på eget værelse, fordi I så ikke forstyrrer hinanden i samme grad. Hvis din datter vågner og har brug for dig, så vil hun græde og du vil ikke være i tvivl ...
Men jeg kan godt forstå at du lige hun er træt af at skulle stige ud af sengen hele tiden og derfor har valgt løsningen med at lade hende sove i soveværelset. Prøv om du med kort berøring, holde hendes hænder lidt kan få hende fysisk mere rolig. Prøv om du med lidt beroligende ord "shhh, shhh" kan få hende videre i søvnen igen, så hendes underbevidsthed lige registrerer at du er der og det er ...
... okay at sove videre.
Du skriver at hun nogle gange sover 3 lure dagligt og du skal være opmærksom på at hvis hun sover efter kl. 16 så kan det godt påvirke nattesøvnen negativt. Jeg vil derfor lige sende dig en plan for hvordan en dag kan se ud for et 7 måneders barn:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Formiddagslur ca kl. 10, sover måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur hun har taget, sover ca 2 timer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i familiens mad, gerne ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) moset ned i grøntsagerne, laks, rødspætte eller lignende. Suppleres med kogte broccoli eller blomkålsbukker, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20. Sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Flaske, som indtages mere eller mindre i søvne og sover herefter til næste morgen tidlig.
Når du putter hende, så kan det være en god idé at putte hende med dynen, et svøb som du allerede har forsøgt eller f.eks. at putte hende i en sovepose (voksi, duniduo og hvad de ellers hedder). Det at være puttet i noget f.eks. en sovepose, kan godt give fysisk ro.
Men samtidig skal hun jo også have lov til at skifte stilling og selv vende og dreje sig, netop fordi hun motorisk øver sig i dette lige nu. Så du må prøve at finde balancen mellem disse to ting. Vælger du at forsøge med en sovepose, så vær opmærksom på at det ikke må blive for varmt :)
Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, i hvert fald hjælper det ofte at få at vide, at uroen sandsynligvis skyldes udvikling og således er normalt :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.