Svar: Tilvænning til søskende
Kære Lone
Hvor er det dejligt at du er gravid, stort tillykke med det. Jeg er sikker på at det bliver rigtig godt for jer alle at der kommer en lille ny :)
Du har ret i at du og din dreng er meget knyttet til hinanden og det er rigtig godt at du har været og stadig er så meget omkring ham, som du er. Det skal du ikke være ked af eller se som et problem, det er kun godt.
I forhold til hans alder nu, så er det naturligt at han kan virke lidt mere tryghedssøgende og det hænger sammen med at han lige nu begynder at få lidt farefornemmelse. Det handler blandt andet om at han rent motorisk er i stand til at bevæge sig fysisk mere rundt i verden, klatre op men kan ikke selv komme ned, løber slår hul på knæet osv. Men det handler også om at han naturligt nu får lidt flere forbud, der bliver sagt "nej!" flere gange om dagen osv. fordi han er i en lidt mere grænsesøgende alder.
Han forstår godt at du stadig er der, selvom han ikke kan se dig. Han ved godt at du godt at når du går, så er han ikke forladt, så kommer du tilbage igen. Det betyder ikke at han naturligt accepterer at I er adskilt og det er helt okay, at han viser dig sin protest over at du går eller at han skal på legepladsen uden dig. Han må gerne protestere og synes noget andet er bedre. Det der er vigtigt er, at han jo følger med sin 'nanny' og har det sjovt, når de først er kommet af sted.
Hvis han ved at du er hjemme, så vil han naturligvis synes det er mærkeligt at han ikke kan være sammen med dig. Det vil virke meget afvisende på ham, hvis du er der og ikke vil være sammen med ham - også selvom du synes at det skal han lære. Derfor er det bedre at han går til noget sammen med sin nanny eller at du går væk, fordi 'du skal på arbejde' - kan du følge mig? Der er altså en mening med at I ikke kan være sammen lige nu, men I ses igen lidt senere.
Det er fint at du stille og roligt overlader flere og flere ting til jeres nanny, som er den der skal være sammen med ham, når ...
... du begynder arbejde igen. Men du kan ikke 'hærde ham' ved at overgive ham til hende. Han har brug for dig og brug for at mærke at du stadig er der, så du må prøve at finde balancen imellem at de to laver noget sammen og han stadig mærker at du er der for ham :) Men det lyder også som om at du sagtens kan dette.
Det er begrænset hvor meget jeres dreng i en alder af knap 2 år vil kunne forstå omkring en lille ny baby. Han vil godt kunne se at det er en baby, han vil også kunne sige baby og vise sin glæde, begejstring og frustation over den lille ny, som pludselig ligger i mors arme næsten hele tiden ... men han vil ikke kunne forstå hvor stor en ændring det reelt vil være og han kan ikke forklares det.
Det kan være en rigtig god idé at læse lidt bøger for ham om at blive storebror og om hvad babyer kan. Måske forestiller han sig at der kommer en som han kan lege med, måske har I eller andre også sagt det til ham - men sådan er det jo sjældent. Der går rigtig laaaang tid før man kan lege med sin lillesøster eller lillebror og det er fint at vise ham billeder og tale med ham om at babyen får mælk fra brystet, babyen sover, babyen græder og også vise ham babyer som andre familier har.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn vil omkring 2 års alderen også have stor glæde af en babydukke, som kan få skiftet ble, få mælk og blive puttet i en seng eller dukkevogn - selvom man er dreng, kan det godt være fint at lege lidt med en dukke :)
I takt med at maven vokser, så fortæl ham at babyen ligger i maven og lad ham mærke, når den sparker. Lad ham også være med til at sortere i babytøjet og lægge det frem. Vis ham billeder fra han selv var en baby osv. så han på den måde får lidt indtryk af hvad det drejer sig om, men vær så også forberedt på at han meget hurtigt vil interessere sig for andre ting og som sagt ikke rigtigt vil kunne forstå det.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med både storebror og den lille ny i din mave :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.