Svar: Samarbejde vedr. bleer i børnehave
Kære mor
Hvor er det dog synd for jeres dreng, at han skal være i den frustation der er mellem jer og institutionen. Det ville naturligvis være bedst, hvis man kunne finde ud af at samarbejde omkring barnet uanset om det gælder renlighed eller andre ting og et eller andet sted må man jo også sige, at det er problematisk, hvis der ikke er ressourcer i institutionerne til at man kan træne renlighed ... :(
Som udgangspunkt mener jeg at man kommer længst med at lade barnet beholde bleen på, når man starter med at træne renlighed og i stedet indfører faste toilettider. Det er nemlig ikke et spørgsmål om at barnet så skal lave eller tisse i sin ble, bleen skal bare bruges som en ekstra sikkerhed og man undgår det nederlag det naturligvis er, når han får våde bukser. Det at nå på toilettet med en tør ble, er jo en succesoplevelse og det er dem man skal samle på.
Så når jeres dreng siger "jeg behøver ikke gå på toilettet, jeg har jo ble på!" så er det enormt vigtigt at fortælle ham at bleen er der for en sikkerheds skyld og at han stadig skal gå på toilettet. Og her skal man naturligvis have tid til at hjælpe ham og man skal også motivere ham til at gå derud.
Det handler ikke om at spørge ham om han skal tisse, for så siger han ganske givet nej og ender med at tisse i bukserne 10 minutter efter. I stedet skal man sige "kom du skal lige ud at tisse inden du løber ud for at lege" og så følger man ham derud, stille og roligt og lader ham komme af med det hans skal. Bleen bruges som et par ...
... underbukser der trækkes op og ned, er den tør, så roses han for det og så kan den bruges igen. Er den våd, så siger man "pyt, så var det jo godt du havde den på" og så skiftes den bare uden større problemer.
Sådan gør I hjemme og sådan gør de også i børnehaven. Hvis I skønner at han allerede hjemme kan undvære sin ble helt, så er det fint. I børnehaven vil de gerne at han stadig har den på og det synes jeg er okay - men det er vigtigt at det ikke bliver brugt som en straf eller som et nederlag. Bleen i børnehaven er som en ekstra sikkerhed og han skal stadig gå på toilettet, hvilket de SKAL hjælpe ham med.
Det vil også være rigtig godt, hvis du sammen med din dreng kunne kigge på toiletterne i børnehaven. Nogle gange er der flere toiletter samlet og børnene tisser mere eller mindre for åben dør. Hvis man er lidt genert eller hvis man har brug for at være lidt alene og finde ro, når man skal tisse, så er det naturligvis uhensigtsmæssigt med disse toiletforhold. Andre børn synes det er skøøøønt at gå på toilettet sammen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men ofte har institutionen også et toilet, hvor man kan være alene og det skal naturligvis være i orden at jeres dreng bruger dette, hvis han helst vil det. Det er derfor vigtigt at aftale med ham, at når han skal tisse, så går han derud - også selvom han har ble på.
Når han gentagende gange har haft en tør ble og vist at han kan styre vandladning og afføring og når på toilettet i tide, så kommer bleen helt af.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor