Annonce

Annonce

Brev:

Vægt, amning, kost, drømmeri og udvikling


10. januar 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Vægt, amning, kost, drømmeri og udvikling

Kære Helen,

Tak for en rigtig god brevkasse, som jeg har læst og er blevet klog af, siden jeg i maj blev mor til en fin lille pige, der blev født nøjagtigt tre uger før sin terminsdato. Hun har hele tiden trivedes fint udover lidt mavekneb det første par måneder.

Jeg havde en hel del problemer med svære sår og revner med svampeinfektion det første par måneder, men har ammet hende fuldt ud, til hun var fem måneder, hvor vi begyndte med skemad med stor succes. Det er aldrig nogensinde lykkedes at få hende til at tage flaske. Forsøg herpå (uanset om det er mig, far, mormor, morfar eller farmor der prøver) er næsten det eneste, der kan gøre vores ellers meget glade, nemme og milde pige rigtig arrig og vred!

Problemerne er nu som følger:

Ved 8 måneders besøget i sidste uge vejede sundhedsplejersken min datter til 7,9-8 kg (sprællende i bismervægten, så jeg ved godt, at det er lidt usikkert), og der er lidt for lidt, sagde sundhedsplejersken. I følge hendes kurve, skulle hun vist veje 8,5 kg nu (jeg har medsendt hendes vægtkurve-oplysninger nederst og har også tastet dem ind i Livets Bog, som jeg ikke ved, om du kan se. Her synes jeg nu, hendes vækstkurve ser fin nok ud?).

Der har godt nok også, lige forinden, været en uges tid, hvor min datter havde et maveonde med 4-5 daglige tynde, grødede, voluminøse afføringer og måske lidt sparsom appetit. Hun har også været meget forkølet og hostende det sidste par måneder, men ingen tilfælde med feber og ”rigtig sygdom”, hvor hun har været slap og uoplagt. De første to mælketænder kom for en måneds tid siden og gav en lille smule uro, men hun har stort hele tiden været glad, tilfreds og haft god appetit. Og vores læge har set på hende og frikendt hende for astmatisk bronkitis, mellemøresnot eller andet behandlingskrævende.

Hun er selvfølgelig blevet mere og mere fysisk aktiv, men hun er ikke så fysisk, som nogle andre børn i mødregruppen. Hun kan vældig godt lide at sidde længe og undersøge og pille ved vaskemærker, låger i bøger og den slags og foretrækker den slags aktivteter fremfor at øve sig i at kravle.

Sundhedsplejersken var egentlig ikke så bekymret, men det er jeg – en rigtig bekymret og usikker førstegangsmor! Hun vil dog gerne veje min datter igen om en måned. Selvom jeg har været meget glad for min egen sundhedsplejerske, kan hun godt være lidt fortravlet (det er sikkert ikke engang hendes skyld), så nu spørger jeg dig. Nedenfor kan du se min datters omtrentlige dagsplan med måltider. Kan du foreslå nogen ændringer?

Vi går til mange ting i dagstiden – mor-barn-gymnastik, mødregruppe, besøg hos veninder, indimellem svømning mm., men hun elsker at komme ud, og jeg synes ikke, det forstyrrer hendes appetit - tværtimod. Jeg har jo altid kun ammet og aldrig givet flaske, så jeg mangler lidt fornemmelsen for, hvor store mængder mad, der skal til for at mætte hende og dække hendes ernæringsbehov tilfredsstillende. Er de mængder jeg beskriver ok, eller bør hun spise mere?

Jeg bør måske indskyde, at hverken min mand eller jeg er særligt store eller kraftigt bygget. Vi er begge slanke, lidt lave og var ret spinkle som børn, så hendes genetiske potentiale for at blive en stor, fast og tyk baby er måske ikke så stort ;-)

Omtrentlig dagsplan:

7.30-8: Vågner.
8.30-9: Grød med mælk og lidt frugtmos ovenpå. Hvis vi serverer grøden straks, når hun vågner er appetitten meget lille, og hun er ret uinteresseret og nok lidt søvnig. Vi har fundet det bedst at vente en god halv times tid, og lade hende vågne helt op. Jeg laver grød af ½ dl gryn og 1½ dl mælk og vand. Hun spiser ½-1 portion.

Jeg forsøger at putte et mellemmåltid (frugt og jerntilskud) ind inden formiddagsluren, inspireret af de planer, jeg har set dig foreslå børn i samme alder. Men det kan være svært at nå, inden hun bliver træt, synes jeg. Vi når næsten ikke at gå fra bordet efter morgenmaden, før der skal et mellemmåltid på bordet. Men hun vil som regel gerne have lidt frugt.

Ca. 10: Puttes til formiddagslur. Har ofte behov for at blive ammet for ...


Annonce

... at kunne ”lukke af” og give slip. Kan dog også puttes uden amning – især af far ;-) Eller hvis vi går med barnevognen. Sover 30-75 minutter.

11.30-12: Frokost. Vi er så småt begyndt på rugbrødshapsere med smør og forskelligt pålæg. Varierende interesse. Får hjemmebagt mini-rugbrød eller sin egen ske dyppet i mos til at sidde med i hånden. Brødet bides til krummer, jeg tror ikke, hun får spist ret meget af det. Suppleres med grøntsagsmos med fisk eller kød. Kan spise 1-2 dl, noget varierende appetit.

13-14: Puttes til middagslur. Har ofte brug for at blive ammet, men kan ofte også falde i søvn uden som om formiddagen. Varierende længde, 45-90 minutter. Måske begyndende tendens til at formiddagsluren bliver kortere og eftermiddagsluren længere.

15-15.30: Eftermiddagsmad. Yoghurt med frugt(mos), brød med smøreost eller lign. Forsøger at give frugt i hånden eller egen ske, men hun smider det ofte væk.

Sen eftermiddag: Har stadig ofte behov for powernap eller måske bare afslapning 20 minutter i sengen med musikuro og bamse.

18: Aftensmad. Begynder at få mere og mere af vores mad. Vi plejer at spise en del stærkt krydret, etnisk inspireret mad og skal lige vænne os til at lave mere børnevenlig kost, så ofte laver vi stadig særlig mad til hende, dvs. grøntsager med fisk/kød. Spiser samme mænge som til frokost. Tilbydes ofte lidt frugt(mos) til dessert og vil gerne have dette.

Herefter fast aftenritual: leger lidt, bades, ammes, synges for. Falder selv i søvn, evt. ved brystet kl. 19.30-20. Hvis jeg har været ude, kan far nemt putte uden amning. Jeg tror også, at amningen mere har rituel fremfor ernæringsmæssig betydning. Enten er hun lidt uinteresseret, eller også falder hun meget hurtigt hen. Men vi hygger os med det :-)
Kl.23-24: Ammes.

Kl. ca. 5.30: Ammes og sover videre. Hun har dog på det seneste drømt en del midt på natten ved 2-3-tiden. Sådan har vi i hvert fald tolket det: pludselig voldsom gråd uden at hun egentlig er vågen eller slår øjnene op. Kan ofte kun trøstes med en (kort) amning. Den får hun så lov til at få, men den erstatter den tidlige morgenamning (uden problemer).

Al grød og grøntsagsmos laves selvfølgelig med mælk og fedtstof (smør eller koldpressede olier). Jeg er lige begyndt at tilbyde lidt sødmælk af kop til frokosten. Ellers serveres der vand til maden.

Når jeg ammer, lykkes det oftest kun at få hende til at tømme ét bryst. Hun falder simpelthen i søvn ifm. amningerne ved putning, sen aften og tidlig morgen. Men sådan har det på den anden side også været, da jeg udelukkende ammede, og da var der ingen problemer med vægten.

Og så et par supplerende spørgsmål:

Om drømmeri: Er det normalt med den slags, og er det mon noget som holder op igen?

Om amning: Det er vel oplagt at fjerne de to ”putte-amninger” om dagen som det næste. Jeg vurderer ikke, at de har så stor ernæringsmæssig betydning mere og havde egentlig tænkt mig at fase dem ud, men med den utilfredsstillende vægtøgnng, kommer jeg i tvivl? Og hvornår fjerner jeg de andre? Jeg forestiller mig at trappe ned til et helt stop senest ved 11-12 mdr., hvor jeg skal begynde på arbejde igen.

Reservation over for fremmede: Jeg kan læse mig til, at det er almindeligt, at børn på min datters alder, bliver meget bevidste om kendte/ukendte personer, bliver måske ”mor-syge” og reserverede overfor fremmede. Men min datter elsker fremmede mennesker og smiler stadig glad til alle nye ansigter. Hun tjekker måske lige min reaktion først, men hun bliver aldrig ked af det eller bange og viser heller ikke tegn på ”mor-syge” udover, at hun foretrækker, at være i samme rum som mig. Er hun bare lidt forsinket med sin reservation, eller kan det være normalt at (næsten) springe dette over?

Sikken en lang smøre, jeg fik sendt afsted! Jeg håber, du kan finde hoved og hale i den.

På forhånd tak for svaret.

Venligst,
En bekymret mor

Alder Vægt
Fødsel (37+1) 2850 gram
6 dage 3000 gram
3 uger 3450 gram
5 uger 4000 gram
2 mdr. 4700 gram
4 mdr. 6500 gram
5 mdr. 6800 gram
8 mdr. 8 kg

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce