Brev:
Plan for døgnet med både mad og søvn
Kære Helen
Jeg skrev til dig for snart et par måneder siden, da vores datter sov forfærdeligt om natten med mange opvågninger.
Vi prøvede, som du anbefalede at få hende til at falde i søvn i sengen selv og det lykkedes indimellem, men lige lidt hjalp det. Hun blev ved med at vågne hyppigt, indimellem hver halve time. Men lige pludselig blev det bedre. Og det var efterfølgende nogenlunde i en måneds tid. Det betyder, at hun kun vågnede hver 2.-3. time om natten og oftest bare skulle have sutten og så straks sov videre.
Nu sover hun igen mere uroligt og vågner næsten hver nat på et tidspunkt mellem 4 og 6 og er lysvågen og meget svær at få til at sove igen. Vi har prøvet at lade hende ligge for at se om hun selv falder i søvn, men det går ikke, så begynder hun at græde. Hun skal op og gåes med og synges for, og det tager ofte en halv time eller mere. Hvis jeg ammer hende går det oftest hurtigere, men det sker, at hun stadig er meget vågen efter amningen.
Så nu spiser hun faktiskt hyppigere om natten end hun gjorde inden, og det var jo bestemt ikke meningen, eftersom hun er 9 måneder nu. Og det leder mig til mit meget specifikke spørgsmål, jeg vil nemlig gerne have din hjælp til at lægge en plan for hendes døgn mht både mad og søvn.
Jeg har jo ammet fuldt frem til ca 6 mdr, og har stille og roligt trappet op med måltider. Har endelig fået lært hende at tage flaske, så nu får hun vælling enten til sovetid eller kl 23-24 når hun vågner.
Jeg skifter lidt mellem amning og vælling kl 19 og 23-24, er det dumt - skal jeg give hende det samme til hvert tidspunkt og hvad er bedst hvornår? Selvom hun har spist 200 ml fuldkornshavnrevælling kl 23, så vågner hun alligevel ca 3 timer senere og bliver ammet. Og så ammer jeg hende igen ved 5-6 tiden.
Hun vågner mellem 6.30 og 7.
Morgenmad får hun omkring kl 8, afhængigt af hvornår hun er blevet morgenammet. Jeg trækker den så hun kan blive sulten, hun er nemlig ikke den store spiser. Dvs, jeg synes det er rigtig svært at vide hvor store portioner hun skal spise, men jeg tror at hun spiser ret lidt. Hun får havregrød med forskelligt frugtmos og først gaber hun og vil meget gerne have de første skefulde, men allerede efter 5-10 skefulde taber hun interessen og kniber munden i. Og virker utålmodig.
Hvis hun får noget at sidde og pille med, så vil hun indimellem spise lidt mere mens hun sidder og undersøger det. Som regel bliver det vel samlet til 1/2 dl grød hun får.
Mellem 9.30 og 10 bliver hun ammet eller får en flaske vælling (ca 100 ml) og bliver puttet til lur. ...
... Her sover hun mellem 1 og 1 1/2 time. Hun vågner ofte efter 30 min og så skynder jeg mig ud og triller med vognen så hun sover videre og det lykkes heldigvis de fleste gange. Nogen gange går det ikke, så er der bare "da da da" og stort grin i vognen og så vælter dagsrytmen.
Frokost er kl 12, her får hun rugbrødshapser samt noget skemad. Hun spiser ca 1/2 skive brød og mellem 1/4 og 1/2 dl skemad. Hun er meget vild med (og dygtig til) at spise selv, så hun får altid noget at sidde med selv. Her er hun også først meget interesseret og gaber men kniber hurtigt i. Når hun ikke vil have mere så får hun lidt frugt som hun altid er interesseret i, mandariner er det bedste, der kan hun sagtens spise en hel selvom hun ikke vil have mere mad.
Næste lur prøver jeg at strække til kl 14.30 men så er hun også rigtig træt. Og sover oftest kun 1/2 time, nogen gange kan jeg trille hende til at sove i en time. Når hun kun sover 2 gange dagligt bliver det nogle lange vågne stræk og hun er virkelig træt til sidst. Nogle dage går det bare ikke med to lure og hun må have en sidst på eftermiddagen, specielt hvis hun er vågnet 6.30 og har sovet de to andre gange lidt tidligere. Det er jo ikke så hensigtsmæssigt mhp nattesøvnen, men hun kan bare ikke være vågen fra kl 14.30 til 19, så bliver hun så træt og pivet.
Om eftermiddagen får hun et mellemmåltid med frugt og jeg ammer hende eller giver hende vælling. Grunden til at hun får vælling om dagen er, at hun ikke vil tage modermælkserstatning og at jeg egentlig ville stoppe dag-amningen. Men hvad er bedst?
Kl 17.30 -18 får hun varm aftensmad hvor hun tit kun spiser 1/2 dl og efterflg lidt frugt.
Kl 19 er det amning eller vælling osv
Til alle måltider tilbydes hun vand i kop men hun kan stadig ikke drikke af kop, så der kommer ikke meget indenbords. Ofte har vi også en sutteflaske med vand som hun sutter lidt på, men hun drikke oftest kun 20 ml.
Hvor meget væske skal hun have, og hvordan og hvornår skal jeg give hende det?
Idag prøvede vi faktisk at hoppe over eftermiddagfrugt og amning for at se om det hjalp på appetitten til aftensmaden, men hun spiste kun ca 1/4 dl selvom vi sad i næsten 1/2 time med forskelligt mad.
Hun er stadig en glad og fræk spilopmager som hele tiden har ligget fint på sin vækstkurve, så jeg er ikke nervøs for om hun får hvad hun har brug for. Jeg har bare brug for hjælp til at få hende til at spise og drikke om dagen i stedet for om natten og få lagt en fornuftig plan.
På forhånd tusind tak.
En mor
der gerne snart vil sove lidt mere om natten :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.