Svar: Min dreng er kræsen
Kære drengens mor
Det er helt normalt at børn i din drengs alder spiser mere selektivt og man skal naturligvis respektere at der er noget mad han ikke bryder sig om ...
Det er en god idé at servere det samme som I andre spiser og ikke begynde at lave specielle retter til ham. Udgangspunktet er familiemaden som naturligvis skal være børnevenlig.
Sørg for at der altid er mindst en ting han godt kan lide. Hvis du ved at han godt kan lide ris eller pasta, så prøv de fleste dage at lave lidt af dette sammen med den øvrige mad. Det at der på tallerkenen ligger noget, som han føler sig tryg ved og naturligt vil spise, vil gøre at han går i gang med måltidet. Der er noget vigtigt i at han begynder at spise maden, når den serveres og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart og noget I gør sammen.
Det at han spiser lidt pasta, kan naturligt gøre at han stille og roligt også begynder at smage på lidt af det andet, som ligger på tallerkenen.
Det er som sagt vigtigt at måltidet forbindes med noget rart og det kan være udmærket at tage lidt af de gamle bordmanerer op igen. Der er ikke noget i vejen for at have dug på bordet og et tændt stearinlys, det må gerne være hyggeligt.
Det er også vigtigt at I verbaliserer positivt omkring maden, taler om "nej, hvor er det dejligt mørt kødet", "hmm, hvor smager det godt" osv. så han hører at mad er noget I sætter pris på og nyder. Det er her vigtigt at I ikke presser ham og heller ikke viser ham for meget interesse, men prøver at lade ham spise det på tallerkenen, som han vil.
Det er en god idé at servere lidt forskelligt, så der er valgmuligheder og det er også en god idé at servere maden adskilt. De fleste børn bryder sig ikke om at maden er rodet sammen til en ukendelig masse, de vil helst have at maden er opdelt. Vælg derfor mad som appellerer til synet i farverne og lad maden være adskilt på tallerkenen, brug evt. en tallerken der er opdelt, så der er fyldt lidt forskelligt i hvert rum. Så kan han selv vælge til og fra og det gør ikke noget hvis det kun er pasta der ryger ned den ene aften, hvis han så spiser lidt frikadelle næste aften ... I er nødt til at se på hans samlede indtag over flere dage og på den måde sikre at han spiser mad fra forskellige fødevaregrupper.
Det er vigtigt at I ikke snyder ham og siger at maden er noget andet end det egentlig er. Det gør ham usikker og så ved han ikke, hvad han skal tro fremover. Men I kan godt appellere til hans madlyst vil at kalde tingene noget, som han synes er sjovt eller spændende. Det kan være "prinsesse-ærter", "ninja-kartofler", "byggemandbob-frikadeller" eller lignende, hvis det får ham til at spise dem ...
Med den alder han har nu, kan han også sagtens deltage ...
... i madlavningen og det vil være rigtig godt at inddrage ham i dette. Hvis han selv er med, så vil han naturligt være mere positiv over for maden og ofte glider der også lidt smagsprøver ned undervejs i tilberedningen. Hvis han har spist lidt undervejs, så behøver I ikke fokusere så meget på, hvor meget han så spiser ved middagsbordet.
Han kan være med på mange måder, han kan hælde de udskårne grøntsager osv. i skåle, han kan pynte pizzaen, hjælpe med at komme kartoffelbådene i bradepanden osv. Og han kan være med til at dække bord og løbende sætte de fyldte skåle på bordet.
Det er vigtigt at medtænke at børn i denne alder ofte bedre kan lidt råkost end de kan lide kogte grøntsager og du kan også overveje om du skal give ham lidt grøntsagsjuice, som han kan drikke, for at få grøntsager i ham på den måde. Du skal medtænke lysten til at dyppe - mange børn vil gerne spise gulerodsstænger, agurkestænger eller tykker af majskolber, hvis de kan dyppe i lidt dressing. Det samme gælder fiskefileten, som måske også lettere glider ned, hvis der er lidt remoulade på ...
Han skal naturligvis spise sundt, men nogle gange må man bruge sådanne små kneb for at få maden i barnet ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Spar på sukker i løbet af dagen er meget vigtigt. Han skal ikke have saftevand, slik, kager, kiks, for meget tørret frugt osv. fordi det fjerner den naturlige sultfornemmelse. Du bør heller ikke bruge slik og lignende som belønning for at spise sund mad.
Og så kan det være en rigtig god idé at give ham hjemmebagt brød, grovbrød. De fleste børn elsker hjemmebagte boller og du kan lave f.eks. havregrynsboller til jer alle. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du gør det. Opskriften er nederst i højre hjørne i klippet. Tilsæt ekstra mel, så dejen ikke er klistret, så kan han selv være med til at bage dem og røre ved dejen :)
Det er fint at forsøge med forskellige typer rugbrød, også her kan hjemmelavet brød nogle gange være et hit. Du kan også prøve at købe med og uden hele kerner, nogle gange er der en bestemt type rugbrød som barnet godt kan lide. Men ellers er alternativet at købe fiberholdigt brød. Rugbrød er jo et meget dansk fænomen og har man et barn som ikke spiser rugbrød, så må man prøve med noget andet fiberholdigt. Schulstad levebrød kunne være en mulighed, her har alle brød max. 2% fedt og min. 8% kostfibre og de er bagt uden konserveringsmidler og er garanteret frie for stråforkorter.
I madpakken i institutionen kan han således få denne type brød med og stadig få fibre, ved siden af dette kan du så sagtens give ham lidt pastasalat, en frikadelle eller lidt grøntsagsstænger, så han også der får lidt valgmuligheder og lidt variation.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.