Svar: Natspisning og søvn
Kære spørgende
Det lyder som om at jeres dreng er godt igang med skemaden og trives med dette. Spørgsmålet er derfor om det mon ikke kunne hjælpe jer lidt, at øge ham til 3 måltider allerede nu ...
Det skal ikke være 3 store skemåltider, men gerne f.eks. 1 dl. grød/mos 3 gange dagligt efterfulgt af mælk. Det er stadig vigtigt at han får mælk nok hele dagen igennem, for at kunne undvære det om natten. De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan springe flaske eller amning om natten over - børn der får flaske kan ofte lidt før børn der ammes, fordi mme mætter mere end modermælk ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30.8: Grød evt. med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos eller Grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Storesøster hentes, når han vågner
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Powernapper evt. 20 minutter. Mange børn begynder at springe denne lur over i 6 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover måske uden mælk til næste morgen tidlig.
Som sagt er de fleste børn 6 måneder inden de kan undvære mælk midt nat, hvis hvis I har fulgt en plan som ovenstående og han har fået flaske både aften og sen aften, så er han jo sandsynligvis fyldt godt op med mme og vil måske godt allerede nu kunne sove igennem. At sove igennem, betyder at han kan sove 5-7 timer uden at få mælk, det svarer altså til at han kan sove fra ca kl. 24 til kl 06 ... Men måske har han brug for en flaske derimellem lidt endnu ...
Så ja, det er normalt at barnet skal spise meget ofte og at mælkebehovet fortsat er meget stort. Jeg ved ikke hvor stor han er rent fysisk, men vejer han f.eks. 6 kg, så vil hans væskebehov i døgnet være på 1000ml mme og er han fysisk større end dette er væskebehovet naturligvis også større ... Så 6 flasker eller amninger er helt normalt for alderen i døgnet ved siden af 2-3 måltider skemad :) Det har naturligvis også noget at sige, hvorvidt han drikker 140ml eller 200ml, om han kan ...
... undvære en flaske mere eller mindre.
Det vil være en rigtig god idé at putte ham i egen seng og så først tage ham over til dig, tidlig morgen, hvor han så fortsat ammes og I alle sover lidt videre. Amningen tidlig morgen kan være god at bibeholde, det er så dejligt praktisk mod at skulle op og varme en flaske ...:)
Hans motoriske udvikling påvirker hans nattesøvn, han bruger sig selv mere og mere fysisk og får sig lagt i stillinger han endnu ikke mestrer selv at komme væk fra, derfor er det vigtigt at I hjælper ham med stillingskift og forsøger at komme videre i søvnen og gerne uden at give ham mælk, vand, sut i munden ... men f.eks. med en klud ved ansigtet der dufter lidt af mor :)
Om det er julens strabadser eller alderen der giver lidt rod i søvnen er svært at sige, det betyder også mindre :) Men som det fremgår af planen, vil det være en rigtig god idé at I nu prøver at putte ham lidt senere hele dagen igennem. Jeg tror ikke jeres dreng er træt nok til at sove, når I forsøger jer - prøv at se på tiderne jeg skitserer :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover tænker jeg at mere mad vil være med til at give en mere fast rytme og på sigt vil powernappen sidst på dagen helt kunne springes over og det vil naturligt også gøre det lettere at putte ham i seng i god tid om aftenen. Lige nu har han dog sandsynligvis behov for den sidste lur, men også det ændre sig som sagt :)
Det har naturligvis noget at sige, hvor lange lure han tager og jeg kan godt høre at han lige nu sover meget kortvarigt i dagtimerne. Det bedste I kan gøre er dog at holde fast i masser af mad og mælk, sikre ham masser af stimulation både fysisk og mentalt så han på alle fronter 'bliver kørt træt' og så prøve at putte ham til bestemt tid dagen igennem. Hvis de to første lure er meget kortvarige, så vil han naturligt have behov for sin powernap kl. 16.30-17 og det er helt okay. Han kan puttes indendøre på dette tidspunkt.
Til en vis grad kan du godt påvirke hans rytme ved at se på klokken og give ham mad, aktivere ham og putte ham til faste tider hver dag. Men det kræver lidt tilvænning og lidt tålmodighed - men I er godt på vej :)
Håber I kan bruge ovenstående plan og tanker videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.