Svar: Nat putning
Kære frustrerede forældre
Tak for jeres brev :) Det lyder som om at I her en rigtig sød familie, med stor fokus på at begge børn skal have det godt og at der skal være tid til begge / alle - både børn og voksne.
Det er altid dejligt når børn og forældre er enige om hvordan tingene skal være, men enormt frustrerende, når det ikke er sådan ...
Der er ingen tvivl om at mor er en del af putteritualet for jeres dreng. Han forbinder mor, mere end far, med at skulle sove og falder derfor bedre til ro, når det er mor der putter. Det er i princippet ikke mere anderledes end når I selv sover bedst ved hinandens side, hvis en anden pludselig tog jeres partners plads, så ville det ikke være det samme at skulle putte sig og overgive sig til søvnen - heller ikke selvom det var en god veninde eller ven, som I kendte rigtig godt og følte jer forbundet med ...
Jeg synes man skal overveje meget, hvad kampe man tager og hvad der er vigtigt. Det er jo et spørgsmål om tid og stille og roligt få indført nye vaner i takt med at jeres dreng bliver ældre og far vil naturligt på sigt godt kunne putte lillebror, han kan jo alt andet og der er ingen tvivl om at de to er knyttet til hinanden.
Amningen spiller naturligt ind, da det forbindes med mor og med at sove. Duften af mor, nærheden, mælken, hud mod hud kontakt også er en vigtig del af det at falde i søvn. Det er fint at I nu har valgt at jeres dreng skal overgå til flaske og at flasken skal være en del af hans putteritual fremover. Det vil hjælpe jer i målet mod at far også skal kunne putte. Lige nu er lillebror sandsynligvis dog lidt forvirret over at ritualet skifter og han skal lige have lidt tid ...
En klud ved ansigtet der dufter af mor kan være en god idé, så mor ikke er forsvundet helt, når far forsøger at putte. Eller en overgang, hvor far f.eks. starter med at give flaske i stuen og mor derefter putter i seng kunne være en løsning. På den måde får far og søn tid sammen om aftenen og får indført et ritual og mor og datter får mulighed for at læse godnathistorie eller lignende imens. Derefter kan I så skifte, så far siger godnat til storesøster og mor putter lillebror.
Stille og roligt vil far sandsynligvis kunne gøre hele putteritualet med lillebror. Flasken kan gives i soveværelset, evt. imens han ligger i sengen og skiftet ...
... mellem den ene og den anden bliver derved udfaset.
I spørger om I "bare skal acceptere at sådan er det lige nu" og et eller andet sted, så ja - MEN naturligvis med det ind mente at far på et tidspunkt stille og roligt tager mere og mere over og derfor indføre sutte-/putteklud med duft af mor, rutine med flaske inden sengetid osv.
I spørger også om han kan tage skade af at græde og ja - alle børn tager skade af at græde, hvis der er tale om ulykkelig langvarig fortvivlet gråd! Det er den type gråd der fortsætter, men tilsidst ophører fordi barnet enten er fuldstændig udmattet og ender med at falde i søvn, eller stopper fordi ingen kommer og hjælper, ingen reagerer på barnets behov, barnets råb om hjælp.
Når barnet græder ulykkeligt, så bliver blandt andet store mængder adrenalin udløst og kroppen er i en stresstilstand - hjertet slår hurtigere, barnet sveder, musklerne spændes, vejrtrækningen er hurtigere osv. Hvis man ikke reagerer på dette og hjælper sit barn til beroligelse så ja - så skader det barnet på sigt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er derfor en god idé at tage barnet op og starte forfra, hvis det man er igang med ikke virker og synligt ikke kan lykkes. Det er en god idé at overveje om en anden metode kan give mere ro til alle og derfor også indføre små ændringer af gangen, i stedet for at gøre det helt store skift på en gang.
Med hensyn til pasning hos bedsteforældre, så vil dette sandsynligvis gå rigtig fint. De kender hinanden godt og storesøster er der også, så på den måde er det mere genkendeligt og trygt for jeres dreng, end det var for hende, da hun skulle passes første gang :) Det er også vigtigt at mormor har modet på at prøve og tager det stille og roligt, og det lyder som om at hun er god til dette.
Det er vigtigt nogle gange at glemme rutiner og vaner og gøre det som umiddelbart virker. Hvis mormor oplever at det bare slet ikke dur at putte ham i seng og at han er mere rolig, siddende i hendes favn, ja så må hun gøre det. Hvis hun oplever at løsningen er at trille ham i barnevognen, så er det fint og hvis det er bedre at de alle fire lægger sig i dobbeltsengen og falder i søvn samme - så er det godt. Lad mormor gøre det hun føler fungerer og glem alt hvad der hedder søvnrutiner og ritualer.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber I kan bruge mine tanker videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.