Svar: Svært at falde i søvn - 4 mdr.
Kære Tanja
Jeg synes i princippet ikke om at børn skal græde sig i søvn. Man skal naturligvis altid vurdere, hvilken type gråd der er tale om, men et så lille barn som jeres græder fordi han har behov for tryghed. Hvis I går fra ham og han græder, så er det fordi han føler sig forladt og han forstår ikke at I jo lige er inde i stuen ved siden af.
Jeg har engang hørt at man kan sammenligne små børn med dyrebørn på den måde at når dyremoderen forlader reden, så vil ungerne i begyndelsen pive og klage, men på et tidspunkt vil de holde op og det er ikke fordi at de har lært at mor kommer tilbage igen, det er fordi de ellers tiltrækker rovdyrerne.
Hvis man overfører denne historie på menneskebørn, så vil de også på et tidspunkt holde op med at græde, ikke fordi de ved at mor jo kommer igen, men simpelthen fordi det ikke nytter noget og at de ikke bliver hørt. De regredierer.
Mange børn har svært ved at finde ro og det skal man hjælpe dem med. Med den alder jeres søn har fåer han en masse stimuli i løbet af en dag, som han skal bearbejde, og det er svært for ham at koble fra. Når først det lykkes så sover han godt.
Ofte er vi tilbøjelige til at forsøge med alt muligt, for at få barnet til at sove. Det ...
... kan være amning, skiftning. lidt over til far, lidt hos mor, over i sengen, op igen, tænde for en uro, forsøge med en sut, en rangle, osv. osv. Det eneste vi gør er at tilføre endnu flere stimuli og dermed gøre situationen værre.
Det vil være en god idé at I forsøgte at indføre det samme ritual aften efter aften, såsom at give ham et bad, pusle, skifte til nattøj (så han oplever at nu sker der et skift), amme ham og putte ham. Det tager tid at indføre en vane, men efterhånden vil han falde til ro fordi det genkendelige giver tryghed.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn græder når de bliver lagt ned i sengen, fordi de mangler de omsluttende arme omkring sig. Prøv om I kan putte ham i dynen, så den fortsat omslutter ham, når I lægger ham fra jer. Det kan også være en fordel at du lægger dig ned med ham om aftenen og ammer ham liggende, i soveværelset med dæmpet belysning. Lad ham falde i søvn sådan, og så kan du liste ind i stuen efterfølgende og evt. første flytte ham, når han er faldet helt til ro.
Vi er jo alle meget forskellige, hvad angår opdragelse af vores børn. Hvilken metode I vil benytte jer af skal I ale sammen om, så I fælles finder ud af, hvad der er bedst i jeres lille familie.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.