Svar: Unormal opførsel
Kære Nina
Min umiddelbare tanke, når jeg læser din beskrivelse er, at din datter sandsynligvis reagerer med dårligt humør og tydelig stor frustration både fysisk og mentalt - fordi hun har lavt blodsukker. Det sker jo netop i forbindelse med at hun har været syg og hendes indtag af mad og væske har været minimalt og du fortæller, at så snart hun atter er rask og begynder at tage føde til sig, så bedres humøret betydeligt ...
Det er derfor vigtigt at I forsøger at få hende til at spise eller drikke noget, når hun er syg, selvom appetitten til at spise generelt ikke er særlig stor. For der må alt andet lige være en sammehæng her :)
Det er jo påviseligt at kost har stor indflydelse på vores humør og vores overskud. Det handler både om at spise regelmæssigt og om hvad vi spiser. Ved at spise visse madvarer og undgå andre, kan man styrke den måde vi føler os mentalt og fysisk og ved at spise regelmæssige måltider dagen igennem kontrolleres vores humør og vores følelse af velvære.
Serotonin er et af de stoffer som har betydning for vores humør, vores emotionelle stabilitet og også vores søvnkvalitet. Når man har et lavt serotoninniveau, er det ikke unormalt at humøret er meget dårligt og at man kan blive næste aggressiv.
Serotonin dannes, når vi spise tryptofanholdige fødevarer. Det kan være f.eks. bananer, brød, pasta og fede fisk som makrel og laks. Det er også godt at spise avocado, grøntsager, bagte kartofler, kylling og oksekød.
Mit forslag er derfor at I forsøge at få jeres datter til at spise nogle af disse ting i hverdagen og ...
... medtænker vigtigheden af netop tryptofanholdige fødevarer, når hun er syg. Simpelthen for at se om det kan gøre en ændring og gøre humøret mere stabilt :)
Der kan naturligvis også være tale om frustrationsanfald, som hører alderen til. Disse kommer dog ikke kun i forbindelse med sygdom, men kommer generelt i denne alder, når verden går jeres datter lidt imod og tingene ikke altid vil som hun vil. Det ses ofte hos børn i 1-3 års alderen og handler ofte om at barnet mangler ord.
Selvom jeres datter er god til at tale og gøre sig forståeligt, så er det naturligt stadig svært for hende at udtrykke sig helt præcist. Samtidig er hendes hjerne også stadig meget umoden og de forbindelser der skal dannes mellem de to hjernehalvdele er ikke færdigdannet. Det betyder at hun nogle gange ikke er i stand til at tage det roligt og tælle til ti. For hende bryder hele verden sammen, alt er kaos, hendes krops hormoner drøner rundt og hun kan slet ikke holde sammen på sig selv hverken fysisk eller mentalt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men det er en helt anden snak - umiddelbart tænker jeg at der hos jer er tale om en fysiologisk reaktion som skyldes at hun på grund af sygdom er i underskud af fødevarer og derfor reagerer med vredesudbrud som hun gør :)
Du spørger hvor I kan få hjælp og egen læge er naturligvis et bud. Ellers kan man jo også altid ringe til kommunen, - det kan være sundhedsplejersken, PPR afdelingen og nogle steder har man også familievejledere ansat. Det afhænger helt af problemstillingen man står i.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.