Svar: Vil tage på, men hvordan?
Hejsa
Generelt kan man sige, at når man gerne vil tage på, så handler det om at indtage flere kalorier end man forbrænder. Det betyder dog ikke at du skal lægge dig på sofaen derhjemme med en pose chips og en cola, det er stadig vigtigt at du spiser godt og varieret og også får motion.
Det høje kalorieindtag skal hovedsageligt komme fra de langsomme kulhydrater. Det er f.eks. grovpasta, naturris, kartofler og rodfrugter. Hvis du spiser for mange tomme kalorier (slik, cola, fede fødevarer) så vil din vægtøgning skyldes at du tager på i fedt, istedet for muskler.
Ud over kulhydrater, så er det vigtigt at du får proteiner, som er vores krops byggesten. Proteiner er med til at bygge og reparere vores muskler. Proteiner får du især gennem kød, fjerkræ og fisk. Æg indeholder også meget protein. Du har brug for tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag og det er vigtigt altid at spise en god portion morgenmad.
For at din krop fungerer bedst muligt er det også en god idé at spise grøntsager og frugt, samt drikke meget vand. Det er nødvendigt at få fedt for at kroppen kan fungere, men undgå de mættede fedtsyrer, som er ...
... i fede mælkeprodukter ost, dressinger, kager osv. Prøv at se på indholdsdeklarationer på forskellige madvarer.
Dette var omkring kosten. Derudover så vil det være en god idé at du begyndte at dyrke en eller anden form for motion. Det kan være styrketræning i et motionscenter, løb, cykling, roning osv. hvad du nu har lyst til, simpelthen for at få muskelmasse, som også vejer og som samtidig giver en pæn facon.
Et forslag til mad i løbet af en dag kunne se således ud:
Morgen: Grovbrød med ost og lidt marmelade, en lille portion yoghurt med müsli, 1 glas juice, en kop te.
Formiddag: Gulerødder og lidt frugt, gerne en grovbolle eller et par grovkiks.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fisk f.eks. tun. Det kan også være et pitabrød med salat, grøntsager og kød, eller en portion pastasalat med grøntsager og en grovbolle.
Eftermiddag: En banan og måske lidt andet frugt. Et glas mælk.
Aftensmad: Pasta, ris og lignende, magert kød og forskellige grøntsager.
Sen aften: Et frugtfad, evt. en grovbolle eller et stykke grovbrød med skinke eller ost.
Håber ovenstående vil hjælpe dig lidt videre. Held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S