Svar: Skabe god rytme
Kære Susanne
Tillykke med ½ års dagen og tak for dit brev :)
De fleste børn er 6 måneder før de begynder at kunne nøjes med kun to lure dagligt, nogle kan lidt før, andre først lidt senere. Det er derfor ikke sikkert at din dreng er parat til at undvære sin sidste lur, men det er naturligvis et forsøg værd. Det afhænger dog af, hvor lang tid du kan få ham til at sove til middag - præcis som du også selv er inde på :)
Det er meget fint at Daniel spiser 200ml 6 gange dagligt og hvis han er en stor dreng, er hans behov for mælk sandsynligvis der omkring. I takt med at han begynder med skemad, vil han dog godt kunne drikke lidt mindre af gangen og måske derfor også begynde at gylpe lidt mindre end han gør lige nu.
Da han er godt igang med skemaden, vil det være rigtig fint at starte med 3 måltider skemad nu. Det vil således være passende at indføre en morgengrød. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne variere hans indtag mere, så han får flere forskellige grove grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og også begynder at give ham grøntsagsmos af alle slags grøntsager og som indeholder kogt kød eller fisk. Han må også meget gerne begynde at få lidt mad i hånden som han kan sutte på, opbløde med spyt osv. Det er med til at styrke ham mundmotorisk og børn i 6 måneders alderen nyder ofte at få lov til at sidde med noget selv.
Da du gerne vil have at han begynder at vågne lidt tidligere end nu, så vil det være en god idé at du vækker ham og hjælper ham med at starte dagen. Det vil være meget fint at du lader ham få sin flaske mellem 02.30-06 som nu, så kan han vågne og starte dagen direkte med grød.
En plan for dagen ser således ud:
7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt som f.eks. appelsinbåde, både af blommer, fersken eller lignende at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 45 minutter som nu
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop. (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver rugbrødsbjælker :o))
Flaske og puttes til middagslur 13.30-14 og begynder måske at sove længere her, fordi han har fået en del mere mad lige fra morgenstunden.
Eftermiddag 16-16.30: Flaske, evt. lidt frugt som om formiddagen. pas på flasken ikke ligger for sent i forhold til at give plads til aftensmaden
Powernappen begynder måske at kunne springes over, hvis han sover kort middagslur har han evt. stadig behov ...
... og så er det helt normalt at han først sover kl. 21 ...
Aften 18: Grøntsagsmos og begynder også her med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurkestave eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet varierer efter hvorvidt han har sovet powernap eller sprunget den over
Sen aften/Nat: Flaske mellem 02.30-06 som nu - det er fint at I har den fleksibilitet. Hvis du gerne vil undgå at blive vækket om natten, så kan du forsøge at give ham flaske omkring midnat og arbejde på at han så sover uden mælk fra midnat til næste morgen tidlig kl. 06. Så slipper du for at blive vækket kl. 02.30 og det er måske meget rart :)
Som du kan se skal der meget mere mad ind i løbet af dagen, antallet af flasker er det samme som hidtil, men maden fylder mere og mere og mængden i flaskerne regulere sig stille og roligt ned. Han begynder således måske kun at drikke 100-150ml nogle gange og det er helt fint, netop fordi han jo har fået mad først, - mælken følger efter og fylder ham ekstra op.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan godt være heldig at påvirke hans rytme og lære ham at sove en lidt længere lur ved at gå med ham dagligt i en periode og på den måde holde ham sovende. Det kan være en rigtig god idé. Men det er naturligvis en balance, hvor han jo ikke skal komme ind i en vane med at I skal gå for at han kan sove. Fra at gå med ham, kan du derfor begynde at nøjes med at trille barnevognen lidt og således lulle ham til ro, uden at han behøver være i bevægelse hele tiden.
Han drikker meget mælk og begynder også at kunne drikke mere vand af en kop. Han burde derfor ikke mangle noget, selvom han får lidt mindre i hver flaske, skemaden tager jo også over og sikrer ham den næring han behøver. Den næste flaske der ryger vil sandsynligvis være flasken inden formiddagslur. Den erstattes af det mellemmåltid som fremgår af planen og det kan være fint at skære lidt af mælkemængden ned og så stille og roligt undvære flasken helt. Næste flaske der fjernes er flasken om eftermiddagen, den erstattes normalt at en portion grød.
De flasker som bibeholdes er altså flasken tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hvis din dreng kun drikker en flaske i løbet af natten, så kan du vælge at bibeholde en ekstra flaske om dagen - f.eks. om eftermiddagen. Det kan være en rigtig god idé netop for at sikre ham mælk nok. De fleste børn vil i 7 måneders alderen kunne nøjes med 4 flasker dagligt.
Jeg håber at ovenstående plan og tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.