Svar: Ikke interesseret i mad og tager næsten ikke på
Kære bekymrede mor
Jeg kan godt forstå du er bekymret, især fordi du jo nu ser forskellen på lillebror og storebror og derfor bliver bekræftet i at det I oplever med jeres 2 årige ikke er 'normalt' eller i hvert fald ikke behøver være sådan.
Men I har været indlagt flere gange og lægerne har ikke ved de undersøgelser de har lavet, kunne finde nogen årsag til at jeres dreng spiser så lidt som han gør. Du beskriver også en dreng, som umiddelbart trives. Selvom han spiser selektivt og i små mængder og ikke er fysisk stor, så optager han dog næring og er altid frisk, glad og livlig - og meget sjældent syg. Så et eller andet må han jo leve af ... Du er nødt til at holde fast i dette og tro på at han så får, hvad han har brug for.
Der er lidt forskel på hans indtag hjemme og i dagplejen - i dagplejen spiser han mere. Hvorfor det? Hvad er anderledes i dagplejen, er det fordi han spiser sammen med flere børn, kan han godt lide selskab? Har hun en måde hun serverer maden på? Giver hun andet rugbrød og pålæg end I bruger hjemme osv. Det kan være udmærket at gennemtænke, hvorfor han der kan spise mere og hjemme spiser mindre.
Nogle børn spiser også efter farver og jeg kan ikke helt gennemskue om det er tilfældet hos jer. Nogle børn spiser f.eks. kun brun, brunlig eller grå mad. De spiser f.eks. havregrød, øllebrød, leverpostej, rugbrød, brun sovs. Andre børn spiser ikke mad med stærke farver, men helst lys og neutral mad - de spiser f.eks. havregrød, risgrød, yoghurt, lyst brød, kartofler, pasta osv. og hvis de spiser frugt, så er det pære eller æble, aldrig røde bær eller gule appelsiner.
I kunne måske prøve at gennemtænke om jeres dreng spiser efter farver. Ikke for at dyrke dette, men hvis han gør det, så kan det være en måde at få varieret kosten lidt på. Samtidig kan man så introducere et styk farvet mad af gangen - f.eks. sammen med det lyse brød, pasta og kartofler pludselig lægge et stykke rød peberfrugt på tallerkenen...
Der er noget rigtigt i at holde fast i rutinerne omkring måltidet, at "vi sidder ved bordet, når vi spiser" f.eks. fordi det er en gængs regel, der også gør at jeres dreng kan tage med jer i byen og andre synes det er hyggeligt at I kommer. Men det er naturligvis i en balance, for han skal jo ikke tvinges til at spise, når han sidder der og det er vigtigt at han forbinder måltidet med noget hyggeligt og rart. Så på den ene side er I nødt til at lokke lidt og motivere ham til at spise maden og på den anden side, skal han også have lov til selv at styre det - det er meget svært!
Selvfølgelig skal han være sulten, når han bliver tilbudt mad og I har ret i at det kan være en mulighed at lade ham selv vise sult og gå til bords af egen fri vilje. Han er dog stadig kun 2 år og kan sandsynligvis ikke mærke, ...
... hvornår han er sulten og derfor vil han ikke bare komme hen og sætte sig. Han vil blive ked af det, pylret, græde, få ondt i maven osv. og vil så slet ingen ting. Samtidig har han jo behov for næring, han tager sparsomt på og I kan derfor ikke tillade at han 'bare får lov til at styre det selv'.
I stedet for kiks til mellemmåltid, så vil det være rigtig godt med boller - og hvad med at drikke? Kan I evt. få ham til at drikke sig til ekstra vitaminer og mineraler?
I kan f.eks. lave smoothies eller milkshakes. Det kan være at blende frugt og grøntsager eller blende f.eks. mælk med banan. I skal ikke tilsætte ekstra sukker eller andet, men simpelthen tage udgangspunkt i ren frugt, grønt, bær og mælk. Der er i princippet ikke nogen forskel på om man drikker mælken og spiser bananen ved siden af eller om man får det som en milkshake, men det at få det shaket kan måske øge hans indtag.
Grøntsagsjuice kan fås ved at blande f.eks. appelsin, gulerod og ananas. På den måde får I måske gulerod i ham, hvilket I ellers ikke ville have fået.
Det der er med smoothies
Man ved at protein er vigtigt for væksten, og derfor er det vigtigt at have fokus på proteinkilder i kosten. Når børn ikke rigtigt tager på, så tænker vi ofte i fedt og kommer meget hurtigt til at give usunde fødevare for "Han kan jo tåle det", men det er vigtigt at han stadig spiser sundt og især at han får protein.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan tale med lægen om hvorvidt det vil være en idé at give ham proteindrik. Det kan laves selv eller det kan købes på apoteket. Så tal med lægen om det.
Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende. Hjemmebagte boller, grahamsboller, havregrynsboller osv. kan være et hit. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver havregrynsboller. Du kan måske også lave pølsehorn til ham, det giver ham både lidt brød og lidt kød indenbords ... Selvom det jo ikke er det sundeste, det ved jeg godt. Men det er bedre end ingenting!
Fedt er vigtigt og det er fint at I giver ham sødmælk. De rigtig gode fedtstoffer får vi dog fra fisk og det vil være rigtig godt, hvis I kunne få fisk i ham. Spiser I selv fisk? Det kan være både rejer, muslinger, rødspættefileter (gerne med remoulade), fiskefrikadeller, laks, makrel, tun, rognguf osv.
Han skal også have smør på brøddet og gerne sovs, dressinger og forskelligt dyppelse til sin mad. Faktisk er det ofte med til at gøre maden mere interessant at der er noget at 'dyppe' i og f.eks. grøntsagsstænger glider måske ned, hvis de kan dyppes i lidt dressing :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig godt nytår til jer alle fire.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.