Svar: At lære at falde i søvn selv
Kære Rikke
Om I stiller for store krav...tja det kommer jo an på hvilke øjne der ser:o)
Du skriver at din datter aldrig har kunne falde i søvn sel og du skriver også at hun som spæd var på neonatalafdeling i 10 dage. Selvom hun var forholdsvis stor på det tidspunkt, så har det alligevel været en 'stressende' situation for hende. Nogle børn er naturligvis mere følsomme end andre og vil have behov for mere 'omsluttenhed/tryghed', hvor andre er lidt stærkere og ikke vil lade sig mærke med det. I jeres tilfælde kan der måske godt være en sammenhæng mellem hendes indlæggelse og hendes behov for hjælp til at finde ro.
Samtidig så tænker jeg også at hun stadig kun er en lille pige. I en alder af 6 mdr. så har hun stadig behov for helt basal tryghed og for at I reagerer når hun græder, dvs at i hører og forstår hendes behov. Med den alder hun har, så forstår hun ikke at I lige er inde i stuen, når hun ikke kan se jer føler hun sig forladt. Det er derfor hun græder utrøsteligt, når I går fra hende.
Der er bestemt ikke noget udspekuleret i hende. Når hun holder op med at græde og smiler til jer, så er det for at vise jer at I har forstået, hvad det er hun har behov for, nemlig at blive taget op og holdt om. Hun føler sig tryg og glad fordi I har reageret på hendes behov.
Det er helt basalt. Når man reagerer på sit barns gråd, så det føler sig forstået og hørt, så får barnet en tillid til de voksne om at blive lyttet til og lærer at de voksne er der for at hjælpe. Jeg er glad for at høre at du ikke går ind for at børn skal græde sig i søvn, hvilket jeg mener er meget vigtigt.
Det var ligesom det 'psykologiske' i det. Noget helt andet er at du naturligvis skal være sikker på at hun ikke er sulten. Det siger jeg fordi du skriver at hun vågner 1 times tid efter amning og gerne vil tilbrystet igen + også om natten. Det kunne derfor være en god idé at du forsøgte ...
... at få lidt mere mad i hende i løbet af dagen. Hvis du er siker på at hun er helt mæt, så er det også nemmere ikke at give brystet, men i stedet tilbyde hende lidt vand.
Ernæringsmæssigt kan man sige at hun med sin alder ikke har behov for amning om natten. Mange børn har dog fortsat behov for natamning, fordi det er trygt og godt for hende. Det er det hun kender og det der har betydet rigtig meget for hende hele hendes liv, når hun havde brug for lidt trøst og hjælp til at falde til ro.
At få hjælp til at falde til ro er netop det din datter har behov for. Det betyder at du skal genindføre et bestemt putteritual, beslutte jer for, hvordan det skal være. Jeg kan ud af dit brev læse at du synes det er meget vigtigt at hun lærer at falde i søvn i sin egen seng, og det er der også mange børn som godt kan, men der er også børn som har behov for nærhed, når de skal sove.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg kan næsten ud af dit brev se at din bekymring går på at hun bliver ammet i søvn og du synes dette er en uskik. Det er det naturligvis også på længere sig, men i en alder af 6 mdr... hmm. For mig at se er der ikke noget i vejen for at du lægger dig med hende i soveværelset, ruller gardinerne for og dæmper lyset og så ammer hende der. Hvis der på den måde kan komme ro over feltet på 15 minutter i stedet for 60 minutter, så er det måske værd at foretrække...men vi er jo forskellige.
For at lære din datter at undvære brystet, så kan du stille og roligt trække vorten ud af munden på hende når hun har suttet lidt. I begyndelsen vil hun nok protestere, men så giver du hende brystet igen, samt en hånd at holde i og stille og roligt kan du vænne hende til ikke at behøve brystet, men kan nøjes med hånden. Jeg ved godt at det lyder så simpelt, men det tager naturligvis tid og det kræver tålmodighed.
Håber du kan bruge lidt af mine overvejelser til noget. Fortsat held og lykke med hende og sov godt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.