Svar: Utryg ved at blive passet

---

Kære Sofia

Det er meget naturligt at børn i jeres datters alder vægrer sig mod at blive passet og ofte protesterer mere over farfar/morfar end over bedstemor. Det kan evt. hænge sammen med at bedstefædre ofte har en dybere stemme, de har måske biller eller skæg og virker derfor meget anderledes end kvinder...

Det bedste I kan gøre er at lade bedsteforældrene passe jeres datter en gang imellem, så de lærer hinanden at kende. Jo mere de er sammen, jo mere tryg vil hun naturligt også være ved at blive passet der. Hvis hun er mest tryg ved farmor kan hun holde sig i nærheden og så kan farfar sandsynligvis godt få lov til at komme lidt mere på banen.

Mange mænd i den lidt ældre generation er heller ikke vant til at passe børn. Det falder dem derfor ikke helt så naturligt som det gør for bedstemødre og det mærker små børn jo meget hurtigt. Hvis den der passer virker lidt usikker på situationen og på det hele, så bliver barnet også usikker.

Det samme gælder, når jeres datter skal køres ind i vuggestuen. Det er vigtigt at I viser hende med jeres kropssprog og de signaler I sender, at det her er super godt og et dejligt sted at være. Hvis I føler jer trygge ved at aflevere hende, så vil hun spejle sig i det og føle sig naturligt mere tryg. Men hvis hun mærker at det er svært for jer, hvis I virker kede af det eller har svært ved at gå fra hende, så vil hun naturligvis tolke det som at noget er galt og så vil hun protestere voldsomt mod at skulle være der.

I kan ikke hærde hende ved at sende hende ud i forvejen og blive passet, for hele situationen er en anden og i princippet er det super vigtigt at hun føler sig fuldstændig tryg ved jer, når I aflevere hende. Jo mere tillid hu har til at I er der for hende, jo bedre vil indkøringen altså gå, så at bryde denne tillid ved at lade ...

---

---

... hende passe rigtig meget af mange forskellige - det løser altså ikke noget, tværtimod.

Det vil være helt naturligt at hun har brug for mere end 1-2 uger at vende sig til institutionen. Det tager mange uger, for hende at finde ud af det hele og der er meget nyt at forholde sig til. Nye lugte, nye børn, nye voksne, nye rutiner osv. Og det er en stor stressfaktor for hende, ingen tvivl om det.

Men der kan være noget fornuftigt i ikke at trække afleveringen ud, at gøre indkøringen for langvarig. Det kan f.eks. være ganske udmærket at aflevere jeres datter og gå forholdsvis hurtigt. Give hende i favnen på en pædagog, signalere 'når jeg går passer pædagogen på dig' og at I har det okay med det, I har tillid til pædagogen. Lade hende vinke farvel i vinduet og så gå.

---

---

---

Det kan være en god idé ikke at komme tilbage efter 20-30 minutter, men forholdsvis hurtigt lade hende spise i institutionen, prøve at sove i institutionen. Hvis man afleverer hende og konsekvent kommer efter 1 time eller 2, så vil hun meget hurtigt forvente at det er sådan det er. Hun kan ikke klokken, men forholder sig til de ting der sker i løbet af dagen og hvis hun ved at I først kommer, når hun har spist madpakke eller har sovet middagslur, så vil hun bedre kunne lege og deltage med de andre. Hvis hun fornemmer at I skal komme hurtigt, vil hun måske sidde og spejde mere mod døren og vente på at I skal komme ind :)

Så give hende al den nærhed og kontakt hun behøver og gerne i ekstra stor grad, så hun bliver bekræftet i at I er der for hende. Aflever hende i favnen på en pædagog og signaler at det her er super fint og kom så ret hurtigt ind i en rytme, hvor hun begynder både at spise og at sove der.

Rigtig meget held og lykke med indkøringen - det er en ny spændende verden for jer alle :)

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---