Svar: Vi har to problemer: søvn og mad
Kære Zeynep
Tak for dit brev. Det er ikke noget i det du skriver, som gør mig bekymret. Du skriver at du nogle gange tænker på om du giver din datter den rette omsorg og du tvivler på om du/I har gjort noget forkert ved at holde hende, vugge hende og være meget omkring hende - I har ikke gjort noget forkert! Det er vigtigt at du gør det, som føles rigtigt i dit hjerte og det er ikke forkert at trøste og berolige sit barn, når det skal sove - det er helt naturligt og det har din datter naturligt haft brug for.
Det vil være rigtig fint, hvis du kunne få din datter til at spise lidt mere i løbet af dagen og hvis du kunne holde fast i en nogenlunde ens rutine.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. ca 10 som nu og puttes uden amning, sover måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod og kogte pastaskruer, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle eller lignende. Suppleres evt. med grøntsagsmos på ske, for at være sikker på at hun er mæt nok. Vand af kop.
Ammes (denne amning forsvinder dog stille og roligt) og puttes til middagslur ca kl. 13.30 og sover her 1½ time, måske lidt længere (2 timer) hvis formiddagsluren har været meget kort
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, banan, revne æbler, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Retter med hakket kød og sovs er rigtig godt og hun må få stort set alt hvad I spiser, naturligvis i en konsistens som hun kan tygge og synke uden større problemer :) Vand af kop
Suppleres evt. med lidt frugtgrød med mælk til dessert eller kan tilbydes en godnatgrød, hvis hun ikke har spist særlig meget aftensmad.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover til næste morgen tidlig.
Som du kan se indgår der mere mad i denne plan. Derudover vil det være rigtig godt med to lure dagligt og det kan være en rigtig god idé at formiddagsluren ikke er for lang. Hvis hun sover meget længe om formiddagen vil hun naturligt sove sin middagslur meget sent og det kan gøre det svært for hende at komme i seng om aftenen.
Det er vigtigt at hun ikke sover middagslur efter kl. 16. Den søvn som ligger efter kl. 16 vil naturligt 'æde' af nattesøvnen, så hold fast i at de to lure skal ligge før.
Hvis ...
... hun en morgen sover meget længe og derfor kan nøjes med kun en lur dagligt, så må hun gøre dette, så kan hun i stedet blive puttet tidligere og vil måske så allerede sove til natten kl. 19 i stedet for kl. 20 og det er okay.
Det er vigtigt at du ikke ammer hende i løbet af dagen, lige nu skal hun ikke ammes inden formiddagslur og stille og roligt skal amningen inden middagslur også væk. Det vil således være fint at bibeholde amningerne kl. 19.30 - 23 og 04, men de øvrige amninger skal væk. Netop det at hun stille og roligt lærer at sove uden brystet om dagen vil også lære hende at undvære det om natten.
Det er derfor også vigtigt at du bruger samme putteritual både dag og aften, så den måde hun nu puttes på om dagen overføres til måden du putter på om aftenen. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed og jo lettere vil hun falde til ro.
Det er fint ikke at lade hende græde sig i søvn og du må h er vurdere om du skal sidde hos hende eller gå til og fra med få minutters interval. Det vil her være ganske fint at putte hende på eget værelse og lære hende at sove i egen seng der. Amme hende i stuen og så gå på værelset, putte hende i sengen, sidde lidt hos hende, holde hende i hånden, synge for hende osv. og så vurdere om du skal blive eller gå ...
Hvis du skønner at det virker bedst at du lige nu lægger dig med hende og lærer at sove på eget værelse på en stor madras, så gør du det. Det er helt fint på den måde at tage det i etaper og lære hende at sove på eget værelse først på en stor madras og så derefter flytte til egen seng. Nogen vælger denne løsning og det fungerer godt, for andre virker det lidt som at 'trække tiden ud' og så kan man ligeså godt lære hende at sove i egen seng fra starten. Det kommer altså helt an på hvordan I har det bedst.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at hun forbinder sin seng med noget rart. Det er vigtigt at hun er træt nok til at sove, når du putter hende i seng. Hun skal altså ikke være spil vågen og have lyst til leg og spillopper men tydeligt vise sig parat til at kunne sove. Hvis hun ikke er parat, så må du tage hende i stuen igen og vente 20-40 minutter og hun atter viser træthedstegn og så prøve at putte hende igen.
En fast rytme om dagen vil kunne hjælpe på at ramme det rigtige puttetidspunkt :)
De fleste børn vil i 9-10 måneders alderen sove ca 2½-3 timer i løbet af dagen fordelt på en kort formiddagslur og en lidt længere middagslur og så ca 11 timer om natten. Altså i alt ca 14 timer i døgnet. Nogle sover lidt mindre, andre lidt mere, men det er gennemsnitligt barnets behov.
Jeg tror jeg er kommet omkring dine spørgsmål og håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat.
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika