Annonce

Annonce

Brev:

Døgnrytme og amning?


19. december 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Døgnrytme og amning?

Hej Helen,

Så er vores søn næsten 11 måneder gammel, og det går bare super godt med ham :o) Han har fået 6 tænder, sidder selv, øver sig i at stå selv, kravler omkring og er i det hele tage bare sådan en glad dreng. Dejligt!!

Jeg skriver til dig, fordi jeg er kommet lidt i tvivl om, hvorvidt jeg godt kan stoppe med amningen nu? Jeg ammer ham kun én gang i døgnet, lige inden han skal i seng. Og det sidste stykke tid har han ikke været særlig interesseret og drikker kun lige max. 5 minutter - og det virker faktisk som om, at han nærmere bare leger med brystet fordi det er sjovt, og ikke fordi han egentligt er tørstig...

Men han er lige startet i vuggestue (som han ELSKER), så jeg tænkte jo, at det måske ikke var lige nu, at jeg skulle droppe amningen, når der er så mange nye indtryk i hans hverdag? Derudover er han vældig forkølet lige nu, og har været syg med feber og voldsom hoste i næsten en uge (det er dog ved at være bedre nu).

Hans døgnrytme ser således ud:

kl. 6.00 Vågner og kommer ind i vores seng og putter, og vi ligger og snakker lidt og hygger

kl. 7.00 Vi står op, og han får tør numse og tøj på og kommer ind og leger imens vi laver morgenmad.

kl. 7.30 Morgenmad (Nestlé havregrød, da han ikke vil have almindelig havregrød. Lidt frugtmos ovenpå. Sødmælk i kop at drikke til)

kl. 8.30 Vuggestue, hvor de som regel får boller/knækbrød og frisk frugt ved 9-tiden.

kl. 10.00 formiddagslur (han sover 2-3 timer)

kl. 12.30 frokost (en skive rugbrød med fisk eller leverpostej. 1 banan eller andet frugt. 1 ostehapser. Sødmælk i kop)

kl. 14.30 Eftermiddagslur (han sover 1-2 timer)

kl. 17.00 frugt, f.eks. en mandarin eller kiwi. ...


Annonce

... Nogen gange også en bolle, eller her i december har han fået æbleskiver et par gange, hvilken han er helt vild med.

kl. 18.30 Aftensmad (han spiser ALT, så han får bare det samme som os. Dertil sødmælk i kop)

kl. 19.00-19.30 Jeg ammer ham og han bliver puttet. Han sover som regel efter 5-10 minutter, og falder selv i søvn. Han vil dog gerne lige have en tår vand, når han først er blevet puttet i sin seng, derefter sover han med det samme.

Han vågner som regel 2-3 gange i løbet af natten, men vi kan som regel nøjes med at give ham sutten eller lidt vand, og så sover han videre.

Han spiser rigtig meget i løbet af dagen. Og han drikker også rigtig fint. Så kan jeg droppe amningen helt nu?

Kan vi gøre noget for at vænne ham af med at ville have vand i løbet af natten? Det ville jo være rarere for os alle, hvis han kunne sove igennem - men det er måske for meget forlangt i den alder?

Sidst vil jeg også lige spørge dig omkring hans søvn i løbet af dagen. Han får 4-5 timer fordelt på to lure. Sover mest om formiddagen. Men nu er han som sagt lige startet i vuggestue, og der sover de fleste børn kun 1 gang i løbet af dagen, så Mikkels sovetider er helt skæve af de andre (de spiser f.eks. frokost kl. 11.00, når han sover, og så sover de andre børn kl. 12-14, når Mikkel er vågen...).

Skal vi prøve at rykke på hans to lure, og i så fald til hvornår? Jeg mener ikke, at han er klar til kun at sove én gang, når han stadig tager 4-5 timer. Og han sover jo ca. 11. timer om natten også, så han er vel bare et af de børn, som har et stort søvnbehov?

Nå, håber ikke at det blev for rodet ;o)

Rigtig glædelig jul og på forhånd tak for svar.

Kærlig hilsen
Karina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce