Svar: Nej, nej, nej!
Kære Mor
Tak for din fine beskrivelse af din dejlige datter, hun lyder til at være en rigtig god pige, sundt udviklet og rigtig godt igang på alle punkter :)
Mit umiddelbare bud på hvorfor jeres datter siger "Nej, nej" og skubber til de andre børn om morgenen i dagplejen, eller hvis hun møder børn på biblioteket eller lignende er, at hun føler sig presset, hendes personlige sfære bliver overskredet.
Hun bryder sig ikke om at de kigger på hende, når hun kommer om morgenen. Hun har på en eller anden måde brug for lige at kunne komme ind selv, finde sig til rette osv. og vil ikke forstyrres at nogen som henvender sig eller bare kigger på hende. Det at de står og kigger, virker på hende grænseoverskridende.
Det er ikke unormalt det du fortæller, man ser det ofte hos børn - også lidt større børn som kan sætte ord på "Jeg kan ikke li de kigger" ... Så det er altså ikke fordi der er noget galt med jeres datter og jeg tænker heller ikke at der er sammenhæng mellem den episode der har været med jeres vennepars dreng, som er meget udadreagerende. Naturligvis kan hun lære at skubbe ved at se på ham, men det lyder mere som om at hun forløber sig lidt, fordi selve situationen er lidt ubehagelig for hende. Når du bremser hende, forklarer at det er okay at xx er der og han måske gerne vil have et knus, så kan hun jo nogle gange godt gøre dette.
Det handler ofte om at få hele situationen brudt og finde en måde at ...
... gøre dette på, uden at skælde for meget ud eller gøre et større nummer ud af det. Hvis man fokuserer meget på det, kan man nemlig hurtigt få skabt en situation, hvor det pludselig bliver forstærket og hun får sværere ved at lade være. Derfor er det en god idé, som du har forsøgt at holde hende på armen og dermed hindre at situationen opstår - men vil hun ikke det, så må man jo forsøge noget andet :)
Måske kunne I vende det hele lidt ved at lade hende være et af de børn der bliver afleveret lidt tidligere, så hun ikke først kommer når alle de andre står og kigger, men så hun kan se at de andre kommer på samme måde, skal sige farvel osv. ligesom hun skal .. man ved jo aldrig om det kunne lade sig gøre at give hende lidt forståelse på denne måde, hun er jo umiddelbart en kvik pige, så det er et forsøg værd.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så mine tanker er at I ikke behøver være meget bekymret over det, at det sandsynligvis handler om at hun har sin egen private sfære, som hun føler bliver overtrådt, når nogen kigger på hende - et eller andet sted så ved vi jo også fra os selv, hvor ubehageligt det er når nogen kigger og vi ikke ved, hvad de tænker ... Og jeg tror det er den følelse hun har.
I hjælper hende allerede rigtig fint ved at sætte ord på og prøve at aflede, men prøv at komme helt væk fra situationen ved f.eks. at aflevere hende før de andre, bare en kort periode, og se hvad der sker.
Rigtig meget held og lykke og ha en rigtig dejlig jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte