Svar: Søvn og putning - 22 mdr.
Hej med jer
Det lyder som om at jeres datter lige nu søger mor lidt ekstra, sandsynligvis fordi hun øver sig i at separere sig lidt mere fra dig lige nu ... Netop i de perioder, hvor børn øver deres selvstændighed, bliver de ofte også mere tryghedssøgende, man kan næsten sige at de har behov for at føle sig ekstra tæt knyttet, for at kunne give slip ...
Det at hun har været syg osv. spiller naturligt også ind, du har sandsynligt en lidt mere omsorgsfuld rolle end far her. Selvom far også elsker sin lille pige over alt på jorden og det er gengældt, selvom han passer og plejer hende osv. så er jeres roller forskellige, hun bruger jer til noget forskelligt, leger med jer på forskellig måde osv. og derfor er der også naturligt stor forskel på om det er mor eller far der putter. Så kan man kalde det 'løbe om hjørner med' som du siger og måske er det en måde at prøve jer lidt af ... Men det kan altså ligeså godt være fordi I har forskellige roller, hun forbinder jer med forskellige ting og far har bare lettere ved at få signaleret "sovetid nu!" en mor måske har.
Det er der ikke noget galt i, tvært imod og jeg synes faktisk I skal prøve at udnytte dette lidt og derfor skiftes til at gå frem og tilbage.
I skal for det første sikre jer at lillepigen er træt nok til at sove, når hun bliver puttet og hellere putte hende lidt for sent i en periode, end for tidligt. Det er vigtigt at hele putteseancen afkortes så hun ikke kommer ind i en rytme, hvor hun forbinder det at ligge i sin seng og skulle sove med ½ times hopla ...
Dernæst er det en god idé at beslutte, hvordan I gør og det kunne f.eks. være at sidde ved siden af hendes seng på en stol og læse x antal historier (hvad I nu finder rimeligt). Hun skal ligge i sin seng og lytte, når I læser: "Læg dig ned skat" og så læser I videre, I skal naturligvis nok vise hende billeder og du kan også holde hende i hånden eller ...
... lignende, men hun skal ligge stille og lytte. Der må således godt være lidt små krav om at hun skal ligge stille og roligt, når I læser (ellers er I nødt til at gå) og det er vigtigt at hun selv lægger sig og at I ikke gentagende gange rent fysisk tager fat i hende og lægger hende ned.
Tal med hende om at hun skal sove og hvorfor hun skal sove, naturligvis på et niveau hvor hun kan være med. Det kan være at sige godnat til hendes tæer, hendes mave, hendes ører, hendes øjne osv. så hun bliver helt afslappet og træt og naturligt bedre vil kunne overgive sig til søvnen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I har læst godnathistorie, så må I overveje om I skal blive siddende til hun sover. Hvis hun falder i søvn i løbet af få minutter fordi I sider og holder hende i hånden - så gør det. Men skal I bruge mere end 15 minutter på at hun sover, så synes jeg godt I kan gå. Det gør ikke noget at hun ligger og kalder, tumler rundt osv. Hun må gerne bruge lidt tid på at falde til ro. I skal naturligvis gå ind til hende, betrygge og berolige, holde fast i at det er sengetid nu osv. og det vil her være rigtig godt, hvis I skiftes til at gå frem og tilbage, så det ikke kun er mor, men så far også går derind - netop fordi han sender andre signaler end du gør.
Og så må I overveje om i de sidste 5 minutter skal sidde hos hende igen, til hun falder til ro eller om hun kan klare det selv. Nogle børn (og ofte også voksne) har brug for lang tid til at falde til ro. Det er de færreste som sover få minutter efter de har lagt hovedet på puden. Det er altså naturligt ikke at kunne sove med det samme og det betyder ikke at I skal sidde der hele tiden. I må altså godt være væk og så først sidde der de sidste minutter, hvor hun har brug for at vide at I er der, for at kunne overgive sig roligt til søvnen. Men prøv at sidde der uden at ligge der ... :)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, også rigtig glædelig jul til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder