Svar: Søvn og sove i egen seng

---

Kære P

Tak for dit brev, det er dejligt at høre at du har kunne bruge mine svar til andre og nu selv har fået lyst til at skrive :)

Det kunne godt lyde som om at lille Viktor er i begyndende separationsfase og lige nu har behov for ekstra tryghed, nærhed og fysisk kontakt, for at lade roen falde over sig ... Det behov synes jeg naturligvis at I skal søge at dække og derfor være der for ham, der er ingen idé i at han skal græde sig i søvn og forbinde det at skulle sove med noget ubehageligt!

Separationsfasen plejer ofte først at brage rigtigt igennem i 8-10 måneders alderen, ofte sammenhængende med at barnet også begynder at kravle. Jeg kan ikke ud af dit brev se hvor langt Viktor er i sin morotiske udvikling, men en øget motorisk aktivitet om dagen kunne måske pejle jer ind på om ikke det er en spirende separationsangst der spiller lidt ind hos jer.

Under alle omstændigheder vil mange børn i denne alder vågne op efter at have sove kortvarigt, f.eks. efter en times tid, græde og være meget kede af det. Og det kan her ofte være en rigtig god idé at amme igen. Det handler både om at amningen giver barnet den ekstra tryghed og nærhed, den fysiske kontakt og det at føle sig omsluttet hjælper barnet til fuldstændig ro og så handler det også om at mange børn netop i denne alder ikke helt får indtaget nok mælk/væske i løbet af dagen og derfor naturligt søger brystet lidt ekstra om aftenen. Og det er trods alt bedre at lægge en ekstra amning ind mellem kl. 21-22 og få ham til at sove videre på den, end det er pludselig at skulle til at amme ekstra midt nat ... :)

Det er fint at du lige nu ammer og derefter putter ham i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet hvor han skal sove og føler sig tryg ved at blive puttet i den. Men han skal være træt nok til at falde i søvn, når du putter ham. Det nytter ikke noget at han er vågen og mere har lyst til at lege, så bliver han ked af det og kan ikke forstå hvorfor du bare sidder der og sidder - ikke tager ham op osv. Han skal naturligvis ikke ligge og græde ulykkeligt i 10-20 minutter, han græder fordi han ikke kan sove på den måde og ingen af os kan sove på kommando :)

Du skal forestille dig at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis du kommer for sent til toget, så er du nødt til at vente på at næste tog kommer - det samme gælder naturligvis hvis du kommer for tidligt. Det ...

---

---

... er frustrerende at vente på et tog, man ligger og vender og drejer sig, kæmper for at sove, men kan ikke og derfor kan man ligeså godt stå op. Det gælder også for din dreng, hvis du ikke når toget til tiden, så er det frustrerende at ligge i sengen og bare vente ... Så tag ham op, tag ham med ind i stuen, lad ham sidde lidt hos dig og putte, giv ham evt. lidt mere bryst og put ham så først igen, når han atter viser sig parat. Det tager måske 20 minutter, måske 40 minutter før han atter er klar.

Det er enormt vigtigt ikke at blive ved med at kæmpe med ham i hans seng, da sengen så meget hurtigt kan blive noget han forbinder med ubehag og at putteritualet er noget der skal trække ud og være noget man skal græde og protestere over.

Det er også helt fint at du lige nu kombinerer amning og flaske og du må naturligvis vurdere, hvad der vil hjælpe ham bedst til at sove, når han vågner og er ked af det.

Det er relevant at han får bryst eller flaske aften, sen aften, tidlig morgen og igen en gang i løbet af dagen. Midt nat behøver han ikke længere mælk - rent ernæringsmæssigt - men trygheden og nærhed kan han sagtens have behov for.

---

---

---

Jeg synes det er dejligt omsorgsfuldt at I tager ham ind til jer, når han vågner og tydeligt finder ro ved dette. Det er jer han har behov for og får han lov til at sove der, så sover han godt videre. Det er vigtigt fortsat at holde fast i at han sover i sin egen seng og forbinder den med stedet han skal sove og på samme måde kan det også være en fordel at putte ham tilbage i egen seng igen, når I om natten har sovet lidt og du føler pladsen i din seng er ved at være for trang. Det at han ikke sover hele natten hos jer, men flyttes tilbage til egen seng kan være super godt i forhold til at han jo også begynder at forbinde det at vågne med at vågne i egen seng og dermed lære at blive i egen seng ... Stadig er han dog så lille at intet næsten er mere vigtigt end at give ham tryghed :)

Jeg synes ikke du bare skal "sidde i mørket" det forstår han ikke. Enten skal du putte ham og gå til og fra med meget korte intervaller - ellers skal du vente med at putte ham til han er lige ved at overgive sig til søvnen og så berolige ham med dine hænder, kærtegn, beroligende ord og lulle ham i søvn med let fysisk kontakt imens han ligger i sin seng.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og overvejelser lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---