Svar: Vi fejrer 6 måneder!
Kære Sophie og mand :)
Dejligt at høre at mit sidste svar gav mening - faktisk er jeg lige nu igang med at skrive en bog om børn og søvn, så jeg håber da at jeg ved hvad jeg taler om ... :)
6 måneder - ja det er en skøn alder, der sker rigtig meget med jeres datter nu. Det er også utroligt at tænke på at det første ½ år allerede er gået og det er og bliver, som I skriver, kun mere og mere berigende.
Mange forældre oplever 6 måneders alderen som en lidt frustrerende periode og det handler om flere forskellige ting.
For det første er jeres datter nu mere mobil og mere opmærksom på verden. Hun drejer om sin egen akse, forsøger at få fat i sit legetøj, hun putter det i munden, slår bevidst ud efter tingene der hænger foran hende osv. Hun ligger højt på maven, kommer op i strakt arm, løfter sig og bruger sin styrke. Hun får også øje på sine tæer, løfter benene op, tager fat i tæerne og triller derfra til siden og videre om på maven.
Mange forældre føler at de i denne periode skal 'underholde' deres barn hele tiden, hun kan ikke ligge særligt længe for sig selv, bliver sur, når hun ikke kan få fat i legetøjet, får skubbet sig baglæns i stedet for fremad osv. og det føles let som om at man gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ...
For forældre er det første ½ år ofte også en 'skæringsdato'. Det er især på dette tidspunkt at mange forældre (og måske især fædre) begynder at stille lidt krav om at få sin ægtefælle/kæreste igen. Nu er der gået et ½ år og den lille er blevet så stor, så nu kan hun godt flytte på eget værelse så dobbeltsengen og soveværelset igen kan blive forældrenes.
Mange kvinder fortæller at de efter 6 måneder, hvor de har nusset og pusset i en uendelighed bare trænger til at blive nusset lidt om af deres mand. Igen følelsen af at man gir og gir til det her barn og hun virker bare så sur hele dagen, så når manden kommer hjem, så trænger man virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er man så ...
... træt at man ofte ikke orker noget som helst og tit virker næsten afvisende, fordi det hele bare er for meget...
Om I kan nikke genkendende til dette ved jeg naturligvis ikke, men mange familier har det sådan efter de første 6 måneder og det er altså helt normalt. I er lige nu hele familien i en ny fase, hvor der sker rigtig meget med jeres datter, men hvor I også skal prioritere hinanden som par.
Jeres datter begynder at pludre mere og udvide sit verbale repertoire, hun hviner, ler højt, begynder at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange kan hun skrige så højt at hun forskrækker sig selv, andre gange brummer hun dybt og hæst. Hun begynder også at bruge sine læbe og lave læbelyde som "bbrrr" og lignende.
Hun har brug for at I hjælper hende med at blive bevæget og bruge sig selv fysisk. Det vil sige hjælper hende med at trække sig selv op til siddende stilling og derfra op at stå, hjælper hende med at krybe ved at presse skiftevis på venstre og højre fodsål, hjælper hende med at sige lyde og pludre i dialog med hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er fra maveliggende stilling at hun begynder at krybe og kravle og udvikle sin muskulatur og sin balanceevne til at kunne sidde selv. De fleste børn vil i 6 måneders alderen kunne sidde kortvarigt i høj stol, når de spiser skemad. Hun vil også elske at få brødskorper, agurk og lignende i hånden at sidde og gumle på, det styrker hendes mundmotorik.
Det er sjovt for hende at få luftture, hvor I svinger hende, danser med hende og lader hende "flyve" gennem luften fra den ene til den anden. Hun kan også trilles på maven hen over en stor gymnatstikbold. Det er sjovt for hende at hoppe på jeres lår og det er skønt at komme ud at se på verden. Enten siddende i en bæresele eller siddende i barnevognen og mærke vinden i ansigtet og blive fyldt af nye synsindtryk.
Det er sjovt at lege med lyd, hvor I holder hænderne foran hendes mund og klapper let, så lydende bliver afbrudt ...
Jeg håber ovenstående giver lidt idéer videre frem, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig glædelig jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!