Svar: Får han nok kalk?
Kære Thilde
Den bedste kilde til kalk er mælk og det anbefales at børn efter 12 måneders alderen tilbydes min. 350ml letmælk dagligt, for at være dækket ind.
Du skriver at din dreng drikker sødmælk og måske kan han bedre lide letmælk, det kan i hvert fald forsøges. Det er rigtig godt at I er opmærksomme på de neutrale surmælksprodukter og selv vil tilsætte frugt, måske kan I dog finde frugtyoghurt som kan bruges - se på indholdsdeklarationen og vælg alt med mere end 10g sukker fra pr 100g fra. Det kan godt lade sig gøre og på den måde finde et produkt som han måske kan lide.
Yoggi-Yoghurt indeholder f.eks. kun 7g sukker på 100g (og 11g kulhydrat) og du kan sikkert finde andre muligheder på hylden. Hvis man vil undgå kalktilskud, bliver man nogle gange nødt til at gå lidt på kompromis med andre ting ... :)
Du kan også lave milkshakes til ham, ved at blende f.eks. banan og mælk til en cremet konsistens. Mange børn vil gerne drikke milkshakes og tilsætter du ikke andet end ren frugt, så svarer det jo til at spise en banan og drikke et glas mælk til.
Ellers er løsningen at give ham kalktilskud dagligt. Selvom der er kalk i andre fødevarer, så er det svært at nå op på hans daglige kalkbehov, hvis han ikke indtager mælk. Det anbefales at børn i alderen 12-23 måneder får 600mg calcium ...
... dagligt.
Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er mange grøntsager som indeholder kalk - f.eks. grønkål, spinat, broccoli. Også nødder - især mandler, tørrede figner og forskellige frø og bælgfrugter som bønner og linser indeholder kalk, ligesom der er kalk i havregryn. Men selvom du forsøger at give ham alle disse ting, så kan det være svært helt at holde styr på om han får nok.
Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsen blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.