Annonce

Annonce

Brev:

Madplan og dagslure


7. december 2009

Alder:
12 mdr.

Madplan og dagslure

Kære Helen,

Velkommen tilbage fra ferie:) og tak for dine tidligere svar. De har været meget brugbare! Vores søn kravler dog stadig ikke men er nu begyndt at rejse sig op ved alt, så tror vi bliver nødt til at lære ham kravleriet senere! Det virker ikke så attraktivt for ham mere. Det er vel ok?

Nu er han blevet 1 år og vi er kommet i tvivl om hvordan dagens måltider samt lure skal forløbe, så tror vi trænger til en ny opdateret ”dagsplan”. Det bygger især på at vi synes han er noget pylret og virker træt om eftermiddagen både efter vuggestue men også hvis vi er hjemme – forklarer nærmere længere nede.

Han er som sagt begyndt i vuggestue for nogle måneder siden. Der bliver leveret en glimrende frokost udefra. Da han som regel sover, når de større børn spiser, har vi aftalt med personalet, at han kan få et mellemmåltid inden han bliver puttet og så frokosten når han er oppe igen.

Derfor giver vi ham tykmælk/frugtmos samt lidt blød frugt at tygge på med hjemmefra til om formiddagen. Eller en halv bolle med smør og lidt frugt.

Derudover skal de have en lille madpakke med til om eftermiddagen og det er specielt den jeg mangler forslag til. Indtil nu har vi smurt hapsere med smørbart pålæg og givet ham stykker af kogte grøntsager med. Men det er jo nærmest en halv frokost – kunne der være andre muligheder?

Derudover er jeg i tvivl om hvor mange måltider han skal have når vi har fri?

På fridage/weekender ser dagene således ud:

7-7.30 Står vi op. Grød – vi veksler bl.a. mellem havre-, hirse-, og boghvede. Lidt frugtmos som topping og vand af kop. (Det gælder også de dage han skal i vuggestue).

9-30-10 Bliver han meget pylret og træt – puttes derfor til formiddagslur. Sover ca. 1-11/2 t.

Fordi han puttes der er det sjældent han når at få et mellemmåltid når han er hjemme.

12 Frokost. Grønsagsmos, kogte grønsager at tygge på, hapsere med alt lige fra humus, makrel i tomat, leverpostej, smøreost, kogt og blendet broccoli/ærter eller lignende rørt op med smøreost. Lidt frugtmos som ”dessert”. Sødmælk og lidt vand af kop.

13.30-14.30 (alt efter hvornår han kom op fra formiddagslur) sover sin middagslur. Ca. 1-11/2 t. igen.

15.30-16 Mellemmåltid – halv bolle med smør eller tykmælk/A38 med havregryn eller revet rugbrød, lidt frugt at tygge på og en smule frugtmos. Vand af kop. Hvad vi giver ham afhænger af hvad (og om) han fik til mellemmåltid om formiddagen.

18 Vores mad. Kogt/dampet kød/fisk, kartofler/pasta/ris med sovs (lavet på minimælk og en klat fedtstof til ham), mosede grønsager samt kogte grønsager til at tygge på. Det kunne være broccoli, jordskokker, squash, gulerødder, andre former for kål mv. Sødmælk og lidt vand af kop. Frugtmos til ”dessert”.

19.30-20 160 ml MME (den er vi i skrivende stund ved at erstatte med en lun kop MME).

Hvordan ser denne plan ud? Er der nok mælkeprodukter? Hvad skal vi på sigt erstatte den lune kop MME med? ...


Annonce

... Almindelig mælk eller bare vand af kop.

Han lider af forstoppelse en gang i mellem så sødmælken får han ikke store mængder af og vi er også nødt til at give ham en smule laktulose i ny og næ for at få gang i maven. Af samme årsag får han heller ikke banan så ofte.

Han spiser gerne selv med ske. Det er han rigtig glad og stolt over. Vi plejer at have hver vores og han er begyndt selv at skovle ned i maden og putte skeen ind i munden. Han drikker også selv fint at kop. Så det virker til han er glad for hele spiseseancen og bliver kun vældig vred hvis han ikke selv får lov:o)! Han får også spist meget selvom han selv styrer skeen.

Vi var til 1 års check med ham for et par uger siden men vi vil nu mene at lægens vægt vejede forkert. Ifølge hendes havde han tabt sig et kilo siden sundhedsplejersken var på besøg i september. Nu er han nede på 9,6 kg og var kun vokset 1 cm, til 81 cm.
Hans kurve dalede noget så vi fik at vide han skulle fortsætte med sødmælk.

Efterfølgende har vi på tre forskellige vægte vejet ham og der er han oppe på omkring 11 kg så vi ved ikke helt hvad vi skal tro. Han har runde kinder, elastikker om håndleddene og en god bulet mave. Vi synes jo ikke det er smart at fylde ham med sødmælk og masser af mad hvis den lille fyr vokser som han skal og egentlig ville have det fint med letmælk og almindelige mængder mad generelt?

Burde vi kontakte lægen igen eller? Skal han fortsat have fedtstof i sin mad under alle omstændigheder?

Han virker umiddelbart glad og tilfreds dog har vi som nævnt trods de to lure og ovennævnte måltider en noget pylret fyr efter kl. 16 uanset om han har været i vuggestue eller vi har fri. Derfor spekulerer vi på om der er noget han mangler? Mere havregryn for at stabilisere hans blodsukker (har jeg set du har skrevet om)?

De to daglige lure føler vi ikke han er parat til at lægge fra sig. Når han ikke har fået begge lure i vuggestuen (de er slemme til kun at putte ham én gang selvom han først bliver hentet 15.30) er han meget ked og ikke til hverken at putte når vi kommer hjem eller om aftenen.

Det skal nævnes at han har været små syg siden vuggestuestart men heldigvis ”kun” lidt forkølelse og hoste. Ikke høj feber men det har givet urolige nætter en gang i mellem. Han vågner mest når han er rigtig snottet og hoster men ellers er det kun hvis han kommer ud i en skæv stilling om natten eller han ikke selv kan finde sutten.

Så tænker det måske er om dagen der skal sættes ind for at han bliver en gladere dreng om eftermiddagen/aftenen. Det går os lidt på at han pylrer og så hurtigt bliver ked af det på det tidspunkt. Vi ved han selvfølgelig kan være brugt efter en lang dag men alligevel.

Puha det var en lang omgang men det er et emne vi bruger meget krudt på så derfor var vi nødt til at lette vores hjerter og sætter vores lid til at du endnu en gang kan gøre os klogere/berolige os:o)

På forhånd tak.

Venlig hilsen
mor og far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce